Den Gamle By satte besøgsrekord i 2017

571.167 gæster købte billet til Den Gamle By i 2017. Det højeste antal nogensinde, oplyser museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.

Artiklens øverste billede
Den Gamle By er ikke bare den gamle by, men en hel tidsrejse fra det førindustrielle samfund og næsten helt op til i dag, fortæller museumsdirektør Thomas Bloch Ravn. Foto: Anita Graversen

Den Gamle By i Aarhus har ved årets udgang kunnet notere en fremgang på 10 pct. flere gæster i forhold til 2016, og dermed kom 2017 til at markere en ny besøgsrekord for det kendte museum.

Museumsdirektøren Thomas Bloch Ravn forklarer det stigende besøgstal med, at det efterhånden er ved at være almindeligt kendt, at museet ikke bare er Den Gamle By, men en hel tidsrejse fra det førindustrielle samfund og næsten helt op til i dag, hvor mange kan spejle sig i deres egen historie.

»Og så har vi jo også slået ekstra til Søren i kulturhovedstadsåret, hvor vi har åbnet flere markante udstillinger som Smykkeskrinet, den underjordiske Aarhus Fortæller og Automobilforhandleren i museets 1927-kvarter,« fortæller han.

I alt 571.167 gæster løste i 2017 billet til Den Gamle By, og stigningen følger efter en femårig periode med et ellers stabilt besøgstal omkring en halv million gæster om året.

»For os er det vigtigt, at Den Gamle Bys bidrag til Aarhus 2017 ikke alene skulle være events, men noget med en holdbarhed, der rækker langt ud over kulturbyåret,« siger Thomas Bloch Ravn og tilføjer:

»Ikke at der er noget galt med events. Vi har også selv bidraget med flere af slagsen i form af billedspillet Aarhus Stories på domkirken og med Plakatmuseets store udstilling om ”Hvad er Europa?”. Det er mange store ting på ét år, og at komme i mål med det hele har krævet enorm kreativitet og knofedt af de mange, der har deres virke i Den Gamle By.«

I Den Gamle By har vi det nu engang sådan, at vi først og fremmest lægger til museets hovedstol, så kommende generationer også kan få glæde af de store investeringer.

Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør, Den Gamle By

Lægger til hovedstolen

Museumsdirektøren mener dog, at udbygningen af den permanente udstilling er vigtigst for museet.

»I Den Gamle By har vi det nu engang sådan, at vi først og fremmest lægger til museets hovedstol, så kommende generationer også kan få glæde af de store investeringer,« siger han.

Det reelle antal besøgende har dog været endnu højere end det offentliggjorte tal, understreger Thomas Bloch Ravn. I de 571.167 indgår kun de gæster, der har løst billet til museet. De mange, der går tur i Den Gamle Bys historiske miljø uden for åbningstid, indgår ikke i tallet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.