Rie Nielsens sidste år med julemarked

De, der kender Rie Nielsen, kender hende om noget for bagværket – hendes passion og store evne. I øjeblikket har hun købt ekstra mel og smør ind, for som 21-års tradition tilsiger, skal der være hjemmebag i caféen til Byens kunst- og julemarked, som åbner dørene på lørdag den 25. november i Ridehuset.

Her kan besøgende nok sætte tænderne i hindbærsnitterne, som Rie Nielsen er blevet halvberømt for – eller måske de helt bløde og søde snickers-barer med knasende stykker af saltede peanuts.

Der er selvfølgelig meget mere i Rie Nielsen end bagværket. Hun står i spidsen for Byens kunst og julemarked og har som altid de seneste 21 år brugt det meste af året på at forberede markedet. Men efter i år giver hun stafetten videre – et kreativt mennesker som hun skal ikke blive i det samme for længe, som hun siger.

»Jeg er sådan en iværksætter, som ikke er ret god til at blive ved, når jeg har nået toppen. Jeg synes, jeg har nået det, jeg kunne med julemarkedet.«

Fællesskab og forhindringer

Da JP Aarhus besøgte hende i hjemmet i Stilling for en lille uge siden, var det også tydeligt, at der ligger meget arbejde i som enkeltperson at stable et månedlangt marked på benene.

I hjørnerne rundt omkring lå bunker af hjemmefoldede julestjerner, guirlander og hjerter, foldet af de karakteristisk blå Kulturhovedstadsplakater. De lå i fuld størrelse i et andet hjørne – klar til at blive klippet i stykker og omdannet til julepynt. Alt med det formål at pynte op i Ridehuset.

Årets marked er en speciel udgave, der har taget det europæiske kulturhovedstadstema til sig. Så alle deltagende kunsthåndværkere er blevet opfordret til at ”rethinke” deres varer.

Går vi 21 år tilbage, var det et rent tilfælde, at Rie Nielsen kom til at stå for julemarkedet. I sidst 80’erne var hun bare én af udstillerne, som gerne ville sælge sine hjemmesyede hatte og skindluffer på kulturinstitutionen Husets kunstjulemarked. Da arrangøren bag stoppede, gik Rie Nielsen ind og etablerede markedet som en selvstændig forening, der kunne fortsætte i Ridehuset.

Det var ikke altid en dans på roser – ikke alene ligger der et stort arbejde forud for julemarkedet, men der er også mange interesser, der skal samstemmes, når man etablerer sådan et julemarked som en forening, hvor alle udstillere har en aktie i at gøre deres holdning gældende.

På et tidspunkt blev det for meget for Rie Nielsen, og det lykkedes at få foreningen opløst, så Rie Nielsen stod alene som arrangør. Siden har hun ikke skullet spørge nogen om lov til at indrette markedet med stilladser eller skabe rotation blandt de udstillende kunstnere.

»Jeg havde så mange idéer, der var blevet holdt nede,« husker hun tilbage og fortæller, hvordan hun gik mere og mere ind i udseendet af Ridehuset under julemarkederne.

Én af udstillerne kreerede eks. et nyt logo på baggrund af vinduerne i Ridehuset. Prøv selv at sammenholde Ridehusets vinduer med logoet for Byens kunst- og julemarked.

»Udseendet er rammen – dernæst kommer varerne. Hvis rammerne ikke er okay og appellerer til, at man gør noget ud af det, så får man ikke det fantastiske marked. Så er det også klart, at det koster lidt mere at være med, fordi det er professionelt. Men jeg ville gerne føre det op på et højere plan.«

Michelin-stjerne til kunst

Over de sidste 21 år har Byens kunst- og julemarked skiftet karakter – ikke nødvendigvis bevidst, men der er sket en udvikling i varerne. I begyndelsen bestod udvalget hovedsagligt af husflidsvarer, som lokale kræfter leverede. Dengang var det meget nisser og julevarer. Og så varede det kun en weekend, en uge og en weekend.

»Vi havde en gøglertrup, som kom og underholdt. Og et par unge piger, der gerne ville tjene penge til at købe julegaver for, sang julesange for 5 kr. per sang. Det var mere simpelt dengang.«

I dag er der stort fokus på genanvendelse, der er kunsthåndværk fra hele landet på de 85 stande, og udskiftning, så kommer man af flere forskellige dage vil man kunne finde forskellige udstillere – heriblandt en lille gruppe lokale projekter, som støtter socialt udsatte i byen: Fundamentet, som vejleder udsatte unge, Bistad, der laver honning i samspil med ansatte, udsatte og frivillige, samt Kofoed Skole, der er et værested for socialt udsatte.

Og Rie Nielsen er, ikke underligt, dybt imponeret over kvaliteten at varerne på julemarkedet.

»Hvis der fandtes Michelin-stjerner inden for kunst, skulle de alle have en,« siger hun.

Eneste krav til udstillerne er, at deres varer skal være fuldt ud hjemmelavede.

»Nogen tænker, at jeg skal godkende deres varer, før de får lov at være med. Men jeg vil ikke være dommer. Jeg har én stil, som jeg gør meget ud af, men jeg ved jo ikke, hvad hr. Nielsen og Hansen eller folk fra Norge og Sverige vil have. Man er sin egen bedste dommer, så hvis du mener dine varer er gode nok, så værsgo,« siger hun.

Noget om bagværk

Som gæst hjemme hos Rie Nielsen skal man ikke bevæge sig ret langt indenfor, før man bemærker, at det er en kreativ sjæl med en særlig stil, der holder til der – hun har boet der siden 1978. For år tilbage rev hun det gamle hus ned og fik det genopbygget, så det matcher hendes behov – uden mand og hjemmeboende børn.

Som hun siger, skal der ikke være for mange rum til at rode i. I stedet er der i det åbne opholdsrum plads til alle de kunstneriske små- og store sager, hun har samlet igennem årene. Der er vaser og lysestager en masse, samt små figurer og lamper, der minder om tiden, der er gået.

Det er da også vidt, hun har været omkring, når man kaster et blik på cv’et. Hun er oprindelig uddannet pædagog, men efter ti år i branchen, sagde Rie Nielsen farvel, og hun har aldrig set sig tilbage.

Hun har arbejdet mange år på Smukfest, før hun blev eventmedarbejder på Atletion, og siden har hun været tilknyttet et ejendomsfirma, hvor hun servicerede gæstelejligheder.

»Jeg fik indføjet i min kontrakt, at jeg skulle have fri i december, men det blev sværere og sværere. Til sidst spurgte jeg mig selv, om jeg turde satse på julemarkedet – og så selvfølgelig lave alt muligt andet i løbet af året. Det var der, jeg startede mit eget firma.«

En overgang drev hun caféen Mocca House på Gl. Munkegade i Aarhus. Hun har også haft café og hotel på Samsø.

»Det har kun været en fest. Det tror jeg er i kraft af min kreativitet, at jeg er åben – hvis jeg ikke har noget at lave, siger jeg, at folk bare skal sige til, hvis de mangler én til noget.«

Der er da heller ingen bekymring at spore omkring, hvad fremtiden skal bringe.

Hvad Rie Nielsen præcist vil kaste sig over, ved hun ikke, men det kommer sandsynligvis til at have noget med bageri at gøre.

En bekendt af Rie Nielsen, Rikke Kækel, overtager fra og med næste år julemarkedet i Ridehuset – med Rie Nielsen som supervisor, hvis det skulle være nødvendigt.