Fortsæt til indhold
Aarhus

Jensens Bøfhus lukker restaurant i historisk bygning

Åbningen i 2011 var udskældt.

mony

Fra nytår er det slut med Jensens Bøfhus i Toldkammeret på havnen. Ejeren af den historiske Hack Kampmann-bygning, Tækker Group, er sammen med restauranten blevet enige om, at Jensens Bøfhus kan blive frigjort for lejeaftalen. Det skriver Stiften.

Medarbejderne blev orienteret tirsdag aften.

Det vakte debat i Aarhus, da Jensens Bøfhus i 2011 flyttede ind i en fredet bygning på havnen, Toldkammeret, tegnet af Hack Kampmann. Her illustreret i JP-tegner Rasmus Sand Høyers streg. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Pr. 1. januar har Jensens Bøfhus to restauranter tilbage i Aarhus; i Rosenkrantzgade samt i Tilst.

Jensens Bøfhus åbnede restaurant i den kendte aarhusianske bygning i maj 2011. En åbning, der bl.a. blev præget af bøfkædens skiltning, der vakte stor debat i byen, da mange mente, at to høje pyloner, der skulle reklamere for bøfkæden skæmmede den fredede bygning.

Det er endnu uvist, hvad der skal ske med lokalerne på i alt 1.600 kvm., når Jensens Bøfhus rykker ud.