Scaramucci ville sende Trump på golfbanen med vælgerne

Præsidenten kan vælge at slås med medierne, kommunikationsafdelingen kan ikke, skrev fyret kommunikationschef.

Artiklens øverste billede
Anthony Scaramucci har bekræftet, at det er hans notat, der er blevet offentliggjort. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Den netop fyrede kommunikationschef i Det Hvide Hus, Anthony Scaramucci, havde tilsyneladende store forhåbninger om at forbedre forholdet til både pressen og befolkningen.

Det skulle blandt andet ske gennem et lotteri, hvor amerikanerne kunne vinde et slag golf med præsidenten.

Det viser et notat, der blev offentliggjort online onsdag.

Notatet indeholder fem prioriteter for Scaramuccis kommunikationsafdeling, herunder at "forbedre kulturen" og "fylde det indholdsmæssige tomrum".

I notatet skriver den tidligere finansmand, at præsident Donald Trump "kan vælge at kæmpe mod medierne, men det kan kommunikationsafdelingen ikke".

Han foreslår endda en "konstruktiv ris-og-ros-kasse, hvor medierne kan komme med klager".

Samtidig påpeger Scaramucci dog, at "kommunikationsafdelingen er en kundeserviceafdeling, hvor Potus (USA's præsident, red.) er kunde nummer et".

Anthony Scaramuccis plan indebar yderligere, at kommunikationsafdelingen skulle arbejde mod at "menneskeliggøre" Trump.

Strategien indeholdt blandt andet et nationalt onlinelotteri, hvor vinderen fik lov til at spille en runde golf med præsidenten.

I det hele taget var Scaramuccis vision at lede kommunikationsafdelingen "som en nyhedskanal med tilrettelæggere, manuskripter og fortællinger", som ville være i stand til at "diktere dagens nyheder de fleste dage".

Efter sin udnævnelse som kommunikationschef 21. juli var Anthony Scaramucci ikke bleg for at bruge en særdeles voldsom og vulgær retorik om de lækager, der tilsyneladende sivede ud fra Det Hvide Hus.

I en samtale med en journalist fra ugemagasinet The New Yorker sagde han sågar, at han ønskede at "dræbe" dem, der stod bag.

I notatet er Scaramucci dog noget mere tilbageholdende i sit sprogbrug. Han skriver således:

- Ikke flere trusler om lækager og internt spil. Enhver, der gør noget, som ikke tjener præsidenten, vil blive afskediget - punktum.

- Vi vil fjerne de rådne æg og sende en stærk besked til det resterende personale, om at velmenende fejltrin er acceptable, men embedsmisbrug er ikke.

Notatet er dateret 30. juli. Det er dagen før, Scaramucci blev fyret på opfordring af den nye stabschef, John Kelly.

Anthony Scaramucci har bekræftet, at det er hans notat.

/ritzau/AP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.