Fortsæt til indhold
USA

Trumps svigersøn nægter kendskab til hemmelige møder med russerne

Jared Kushner har ikke gjort noget ulovligt, siger han til Senatet.

Mandag skulle Jared Kushner, præsident Trumps svigersøn og tætte medarbejder, til en lukket afhøring i Senatet om mulige, ulovlige kontakter mellem ansatte i Trumps stab og den russiske regering. Kort inden mødet nægter han dog al kendskab til sådanne forbindelser i en offentlig udtalelse.

»Jeg gjorde ikke, og jeg kender ingen andre i kampagnen, som handlede i hemmelig forståelse med nogen udenlandsk regering,« skriver han ifølge CNN i erklæringen.

Heri nægter han at have haft to samtaler med den russiske ambassadør i USA, som tidligere rapporter ellers har påpeget. Det meget omtalte møde imellem Trump Jr. og en russisk repræsentant i juni 2016 skulle han have forladt efter blot ti minutter, da han bad sin assistent ringe, så han havde en undskyldning for at gå.

»Jeg havde ingen forkerte kontakter. Jeg har ikke været afhængige af russiske midler til at finansiere mine forretningsaktiviteter i den private sektor. Jeg har forsøgt at være helt gennemsigtig med hensyn til indgivelsen af min SF-86-formular (formular der udfyldes for at opnå sikkerhedsgodkendt, red.), endda ud over hvad der kræves. Forhåbentlig sætter dette disse spørgsmål i bero,« skriver Jared Kushner.