Annonce
USA

Trumps miljøchef: Jeg kan ikke fastslå menneskets klimarolle

Mennesker spiller en rolle i den globale opvarmning, men omfanget er svært at spå om, siger USA's miljøchef.

Mennesket spiller en rolle i den globale opvarmning. Så langt vil chefen for USA's miljøstyrelse (EPA), Scott Pruitt, der er kendt som klimaskeptiker, gå. Foto: Pablo Martinez Monsivais

Mennesket spiller en rolle i den globale opvarmning.

Så langt vil chefen for USA's miljøstyrelse (EPA), Scott Pruitt, der er kendt som klimaskeptiker, gå.

Men i hvilket omfang, mennesket bidrager til de globale temperaturstigninger, kan han ikke sige.

- At måle graden af menneskets bidrag med præcision er, så vidt jeg kan se, meget svært, siger Scott Pruitt, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Pruitt talte fredag til journalister i Det Hvide Hus, efter at den amerikanske præsident torsdag meddelte, at USA ikke længere er med i den internationale klimaaftale fra 2015.

Trumps beslutning har affødt reaktioner fra hele verden. Politikere og regeringer verden over har enten udtrykt ærgrelse over Trumps valg eller gentaget støtte til aftalen.

I USA har delstater og byer givet udtryk for, at de vil gennemføre klimavenlige tiltag - på trods af præsidentens modstand mod aftalen.

Trump sagde blandt andet, at han vil tjene det amerikanske folk, og at aftalen vil koste amerikanerne dyrt.

Han vil tjene borgerne i Pittsburgh - ikke i Paris - sagde han.

Men borgmesteren i netop Pittsburgh, Bill Peduto, har en anden dagsorden end præsidenten.

- Som borgmester i Pittsburgh kan jeg forsikre jer om, at vi vil følge retningslinjerne i Parisaftalen for vort folk, vor økonomi og for vor fremtid, skriver Peduto på Twitter.

Donald Trump har tidligere kaldt klimaforskernes udsagn om menneskeskabte klimaforandringer for et svindelnummer.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her