Sexsagen mod Bill Cosby starter: »Jeg bevæger mig ind i området mellem tilladelse og afvisning. Jeg bliver ikke stoppet«

Mandag indledes sagen mod Bill Cosby, som er tiltalt for at have bedøvet og misbrugt en kvinde i 2004.

Artiklens øverste billede
Sexsagen mod den 79-årige Bill Cosby indledes mandag. Foto: Gene J. Puskar/AP

Hun er langt fra den eneste.

Knap 60 kvinder har således over årene fortalt, at de har været udsat for seksuelle overgreb af Bill Cosby. Den i dag 79-årige mand, som i 1980'erne var hele USA's far i rollen som lægen og familieoverhovedet Cliff Huxtable i komedieserien "Cosby & Co.".

Men Andrea Constand er til gengæld den eneste, som hidtil har haft held med at få stillet Bill Cosby for en domstol.

I 2005 gik hun til politiet og fortalte, at komikeren og forfatteren havde bedøvet hende med piller, som, han hævdede, var urtemedicin, der kunne få hende til at slappe af, og havde udsat hende for et seksuelt overgreb i sit hjem.

Overgrebet var sket året forinden, men Andrea Constand forklarede, at hun først havde skulle være helt klar over, hvad der egentlig var sket, før hun kunne fortælle om det i detaljer.

Efter fem ugers efterforskning valgte den offentlige anklager dog at henlægge sagen pga. mangel på beviser, men kort efter besluttede Andrea Constand sig for at anlægge et civilt søgsmål, som endte med et forlig.

Ifølge en artikel i Vanity Fair fra august 2016 forklarede Cosby selv, at der havde været tale om sex med samtykke.

»Jeg hører hende ikke sige noget,« sagde han om den pågældende aften.

»Og så fortsætter jeg og bevæger mig ind i området et eller andet sted mellem tilladelse og afvisning. Jeg bliver ikke stoppet.«

Ifølge Cosbys forklaring hjalp hun hans hænder med at finde vej og kom med en lyd, »som jeg føler, var en orgasme.«

Den da 30-årige huskede til gengæld, at hendes krop føltes som lammet, hendes syn blev sløret, og hun havde svært ved at tale, en halv times tid efter at hun havde indtaget pillerne. 

Og selv om Andrea Constand kunne mærke Cosbys hænder på sin krop, kunne hun ikke gøre modstand.

Andrea Constand og Bill Cosby kendte hinanden fra Temple University i Philadelphia, hvor hun var basketballtræner, og han sad i bestyrelsen. Ifølge Constand opfattede hun ham som en mentor, omend han ved flere lejligheder havde været nærgående. Den pågældende aften i 2004 havde hun opsøgt Cosby for at få vejledning til et karriereskifte.

Den i dag 45-årige Andrea Constand vidner imod Bill Cosby i sagen om overgrebet på hende i 2004. Her ses hun i Toronto, Canada i 2015. Arkivfoto: Marta Iwanek/AP

Men kl. 4 om morgenen vågnede hun ifølge Vanity Fair med sin trøje krøllet sammen omkring halsen, bh'en omvendt på og skubbet op over brysterne samt blottet underliv.

På vej mod døren mødte hun Bill Cosby, som klædt i en slåbrok bød hende på en muffin, idet han fulgte hende til døren. »All right,« skal han ifølge Andrea Constand have sagt, mens Cosby husker det som om, at de to sad og talte en smule og drak te, før hun gik.

Sagen kunne have været endt med det forlig, som blev indgået i 2006, men efter at en stribe kvinder begyndte at stå frem med lignende beskyldninger, valgte anklagemyndigheden i 2015 atter at tage Constands sag op få måneder før, den blev forældet. Det skyldtes både de nye anklager, men ifølge New York Times også det faktum, at en dommer havde tilladt offentliggørelsen af dele af Cosbys vidneudsagn fra civilsagen.

Her talte han bl.a. om at skaffe stoffer til brug på kvinder. Bill Cosby har dog pure nægtet, at han skal have misbrugt nogen kvinder, og de øvrige sager vil formentlig aldrig ende ved en domstol, fordi de er forældede.

Sagen mod ham indledes den 5. juni og forventes at vare to uger. 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.