Dansker i Clinton-lejren: »Hvis vi fik fat i en Trump-tilhænger, skulle vi bare sige "hav en god dag« og lægge røret på

Hillary Clintons valgkampagne ignorerede de mange utilfredse amerikanere, fortæller Nilly Taheri, der i en måned arbejdede på Clintons kampagnekontorer. Hun fortæller her om oplevelsen.

Artiklens øverste billede
Danske Nilly Taheri arbejdede i en måned på Hillary Clintons kampagnekontor i New York. Da hun var færdig, var hun ikke overrasket over, hvorfor Clinton havde tabt valget. Her ses Hillary Clinton under et besøg på et kampagnekontor i Iowa. Foto: Andrew Harnik/AP

Mens verden er ved at vænne sig til tanken om Donald Trump som USA's næste præsident, forsøger Clinton-lejren stadig at finde hoved og hale i, hvordan man kunne tabe valget til en mand, der aldrig er blevet valgt til en politisk post i sit liv.

Danske Nilly Taheri var i en måned op til valget en del af den demokratiske valgkampagne på kampagnekontoret i New York, hvor hun ringede rundt til registrerede demokratiske vælgere for at få dem til at stemme. Hun har efter sin oplevelse et indtryk af, at Clinton-kampagnens arrogance skræmte mange vælgere væk.

»Min oplevelse var, at ingen ønskede at gå i dialog med Donald Trumps vælgere og forsøge at forstå, hvorfor de nu støtter Donald Trump i stedet for Hillary. Hvis vi fik fat i en, der støttede Trump, så skulle vi bare sige, at du må have en god dag og så lægge på. Vi ringede kun til registrerede demokrater, derfor undrede det mig, at vi ikke gik mere i dialog med, hvorfor de havde skiftet parti,« siger Nilly Taheri, der er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i København.

 »På kontoret opstod der derfor en opfattelse af, at hvis man stemte på Donald Trump, så var vælgeren for dum til at forstå, hvad det egentlig handlede om,« siger hun til Jyllands-Posten.

Hun er efterfølgende derfor ikke overrasket over, at Trump vandt præsidentvalget. Clintons ansatte virkede nemlig helt ligeglade med Trumps tilhængere og modbevægelsen.

»Alle var meget oppe at køre over Michelle Obamas citat: "When they go low, we go high". Det var jeg også, men da jeg hørte, hvordan Clinton-kampagnen brugte det, ændrede det sig,« siger Nilly Taheri. 

»De brugte det citat til at afvise alt, hvad Trump sagde. De gad ikke engang bekymre sig om det. De følte sig lidt for gode, som om de altid havde det rigtige svar. Man dæmoniserede Donald Trump, hvilket kun gav vælgerne argumenter for ikke at stemme på Trump. Vi gav dem ingen argumenter for ikke for at stemme på Hillary,« siger hun.

I det daglige arbejde på valgkontoret var Nilly Taheri ofte i kontakt med vælgere, som bekræftede hende i den store distance mellem amerikanerne og Hillary Clinton. En af dem var John, der er en 59-årig ufaglært fabriksarbejder, som for nyligt mistede sit arbejde. John stemte på Obama i både 2008 og 2012. Men i år var han i tvivl, om han ville stemme demokratisk. Han hældte mere til Trump.

»John stemte ikke på Donald Trump på grund af de racistiske og sexistiske udtalelser, det var på trods af det. Det var frustrationen over hans fremtidsudsigter og sin økonomiske situationen, og det var frustration overfor eliten, der ikke havde evnet at gøre noget for ham, der gjorde, at han foretrak Trump,« siger Nilly Taheri.

»I Clinton-kampagnens øjne ville sådan en som ham have været en uvidende, ignorant racist, der var for dum til at forstå, hvad der foregår,« siger hun og undrer sig over, hvorfor kampagnen ikke snakkede mere om Clintons egen politik.

»Vi skulle have sat os ind i, hvad der motiverer folk til at stemme på Trump. Kampagnen skulle have snakket mere politik og beskrevet overfor den arbejderklasse, som demokraterne gerne vil repræsentere, hvorfor de bør stemme på Hillary Clinton, og hvilken forandring de kunne få ved at stemme på Clinton. Trump-vælgerne ønskede forandring, og det skulle man have reageret på i stedet for at ignorere det,« siger Nilly Taheri, der særligt har lært en ting af oplevelsen i New York.

»Den stigende ulighed skal tages alvorlig både den kulturelle og den økonomiske. Det er den, der driver folk til at stemme på højre populister som Trump. Det er ikke et fremmedhad. Man skal prøve at lytte til folks bekymring,« siger hun og nævner Brexit som et europæisk eksempel.

»Jean Claude Juncher lyttede ikke ved Brexit, han rynkede bare på næsen og sagde, at briterne er dumme. Sådan løser man det ikke. EU skal arbejde for helt almindelige mennesker ligesom politikerne skal,« siger Nilly Taheri.

Hun har uddybet sin kritik af Clinton-kampagnen i en klumme på det venstreorienterede medie PioPio's hjemmeside.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.