Fortsæt til indhold
USA

Blå bog: Trump - milliardær sætter kurs mod Det Hvide Hus

Republikanerne har nomineret Donald Trump som partiets bud på USA's næste præsident. Læs mere om ham her.

/ritzau/

Donald Trump har natten til fredag dansk tid formelt accepteret Det Republikanske Partis nominering af ham som præsidentkandidat.

* Navn: Donald John Trump

* Alder: 70 år

* Fødested: Queens, New York City

* Søn af: Frederick C. og Mary MacLeod Trump

* Nationalitet: Amerikansk

* Uddannelse: Bachelorgrad i økonomi fra University of Pennsylvania i 1968

* Karriere:

Begyndte allerede under sin uddannelse at arbejde for sin fars ejendomsfirma i sin fritid. I 1971 overtog han formelt virksomheden og omdøbte det senere til The Trump Organization. Fokus var i begyndelsen på projekter i New York, men firmaet fik senere aktiviteter adskillige steder i USA og i andre lande.

Annoncerede i 2015, at han ville gå efter at blive Republikanernes præsidentkandidat.

Blev formelt valgt som partiets kandidat i juli 2016.

* Andet: I 2004 deltog han for første gang i tv-showet "The Apprentice" (på dansk "Hyret eller Fyret"), hvor deltagerne konkurrerede om en ledende stilling i Trumps firma.

* Civilstand: Gift med Melania Trump, som han har en søn sammen med. Har desuden fire andre børn fra to tidligere ægteskaber.

* Bopæl: Manhattan, New York City

* Fritidsinteresser: Golf

Kilder: Business Insider, biography.com