Portræt: Formodet drabsmand var tikkende bombe

Et omrids begynder at tegne sig af den person, der søndag gik amok på LGBT-klub i Orlando i Florida.

Artiklens øverste billede
Omar Mateen er de senere år også blevet udspurgt af amerikanske myndigheder på grund af en mistanke om, at han sympatiserede med muslimske ekstremister. Foto: AP

Et billede begynder at tegne sig af den formodede gerningsmand bag massakren på en natklub i Florida søndag.

Ifølge politiet var det den 29-årige Omar Mateen, der bevæbnet med blandt andet en halvautomatisk riffel, tog mindst 50 personer med sig i døden, før han blev dræbt af politiet.

Følgende ved vi om gerningsmanden ifølge medier som npr.org, Reuters, CNN, AFP og Miami Herald.

Mateen er født i New York i 1986. Hans forældre kom til USA fra Afghanistan i 1980'erne.

Familien flyttede senere til Fort Pierce i det sydlige Florida, og her havde Omar Mateen tilsyneladende et ganske almindeligt liv med kone, barn og fast arbejde.

Men han er de senere år også blevet udspurgt af amerikanske myndigheder på grund af mistanke om, at han sympatiserede med muslimske ekstremister.

Imamen for den moské, som Omar Mateen jævnligt besøgte i næsten ti år, beskriver ham som en stille person, der kun sjældent blandede sig med de andre troende.

- Han havde næsten ingen venner, siger imam Syed Shafeew Rahman, leder af Islamisk Center i Fort Pierce, til Reuters.

En klassekammerat fra Omar Mateens gymnasietid i Florida beskriver ham som en typisk teenager, der spillede fodbold.

Samuel King, der er homoseksuel, siger, at den Mateen han frem til 2009 ofte talte med, ikke lod til at have noget imod homoseksuelle.

Men homofobi er nævnt som et muligt motiv til nedskydningen. Omar Mateens far, Mir Seddique, fortæller til NBC News, at hans søn blev meget vred, da han så to mænd kysse hinanden på åben gade for nogle måneder siden.

Og Omar Mateen havde svært ved at kontrollere vrede. Hans ekshustru, der ifølge Miami Herald stammer fra Usbekistan, fortæller således til Washington Post, at hendes tidligere mand var mentalt syg og voldelig. Han bankede hende gentagne gange, mens de var gift.

- Han var ikke en stabil person. Han slog mig. Han kunne finde på at komme hjem og begynde at slå mig, fordi vasketøjet ikke var ordnet eller noget i den stil, siger hun.

Parret, der havde mødt hinanden på internettet i 2007, blev skilt i 2011.

Siden 2007 havde Omar Mateen været ansat hos sikkerhedsfirmaet G4S, oplyser selskabet.

En af Mateens tidligere kolleger karakteriserer ham som en asocial person, der mistede besindelsen ved tanken om alle, der var sorte eller homoseksuelle.

- Han var altid på kanten. Altid ophidset og oppe at køre. Han kunne ikke sige mere end tre-fire sætninger uden at bruge ordene nigger eller bøsse og lebbe. Det drejede sig altid om vold, siger ekskollega Daniel Gilroy til Miami-avisen.

I 2013 tiltrak Omar Mateen sig FBI's opmærksomhed, efter at han over for kolleger fremsatte "opildnende kommentarer" om at have tilknytning til islamistiske militante.

Omar Mateen blev to gange bedt om at forklare sig over for forbundspolitiet, men sagen blev lagt til side, oplyste Ronald Hopper fra FBI på et pressemøde i Orlando søndag. I 2014 blev Mateen igen udspurgt, men med samme resultat.

Han fik i 2011 en våbentilladelse, og inden for de seneste dage købte han lovligt to våben ifølge Hopper.

Under nedskydningen på natklubben ringede Omar Mateen til alarmcentralen for at sværge troskab over for Islamisk Stat, fortalte Hopper.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.