Fortsæt til indhold
USA

King-tale er gemt bag rettighedsmur

På onsdag markeres 50-årsdagen for "I Have A Dream"-talen. Men talen er end ikke tilgængelig på nettet.

De fleste kender sikkert Martin Luther King for sin ”I Have A Dream”-tale, som han holdt på trapperne til Lincoln Memorial i Washington D.C d. 28. august 1963.

Vi blev chokerede over at finde ud af, at det var meget svært at finde en fuld kopi af Dr. Kings tale på Youtube.
Evan Greer, kampagnechefen for "Fight for the Future".

Her prædikede han især om sine drømme og håb for Amerikas fremtid, hvor alle lever i frihed og harmoni uanset race.

På onsdag er det 50-årsdagen for talen, som menes at have været et vendepunkt i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, og det vil blive fejret over hele nationen.

Men arrangørerne af de forskellige festligheder og arrangementer er løbet ind i et problem. Martin Luther King på film

Versioner bliver fjernet

Martin Luther King foran tilskuerne på ved Lincoln Memorial.

For at lytte til den berømte tale på nettet, er man nødt til at finde ulovligt uploadede versioner. Ophavsretten tillader nemlig ikke, at talen i sin helhed kan findes lovlig tilgængeligt på internettet, og ulovlige versioner bliver fjernet, så snart de bliver opdaget. Det skriver The Atlantic.

”Vi blev chokerede over at finde ud af, at det var meget svært at finde en fuld kopi af Dr. Kings tale på Youtube,” siger kampagnechefen for ”Fight for the Future”, Evan Greer, til avisen.

I januar uploadede organisationen en fuld version af talen på videotjenesten Vimeo. Men den blev med det samme fjernet, fordi den overtrådte tjenestens forretningsbetingelser. King til nye generationer

En grådig familie

Kontroversen om rettighederne begyndte allerede for 50 år siden, da Martin Luther King et par måneder efter sin tale søgte om ophavsret til den. Det blev angivelig gjort for at kontrollere provenuet selv og bruge indtjeningen til at støtte borgerrettighedsbevægelsen.

Det er ikke til at vide, om Martin Luther King i dag ville vælge at beskyttet bag rettigheder.

Men det vil hans efterkommere, og det opfatter mange amerikanere som særdeles grådigt.

Mange er blevet sagsøgt

I 1999 sagsøgte King-familien CBS, fordi kanalen havde produceret en dokumentar, der inkluderede 60 pct. af talen.

En domstol gav familien medhold i, at talen ikke var offentlig ejendom, men da kanalen og familien slog en handel af, og sagen derfor ikke blev afgjort i retten, efterlod det spørgsmålet om rettighederne i en gråzone.

I 2009 meddelte EMI Publishing, at man havde lavet en aftale med King-familien om at hjælpe med at beskytte talen ”under den samme beskyttelse og den samme kompensationsret som andre ophavsrettigheder”.

Gælder indtil 2038

Det har betydet, at adskillige organisationer, privatfolk og medier er blevet sagsøgt for at bruge ord og billeder af Martin Luther King.

Derfor må nysgerrige, folk med interesse for borgerrettighedsbevægelsen eller andre, der eventuelt ønsker at markere 50-årsdagen for talen enten bryde ophavsretten og lede på internettet efter en af de ulovligt kopierede versioner i fuld længde eller købe en dvd.

I al fald indtil den aktuelle ophavsret udløber i 2038.