Fange nummer 500 henrettet: "Det er en sejr"

Los Angeles

I januar var Kimberly McCarthy blot fem timer fra at blive henrettet, da en dommer overraskende udsatte den planlagte eksekution.

I nat var heldet imidlertid opbrugt for den 52-årige afroamerikanske kvinde.

Klokken 6.37 lokal tid (1.37 natten til torsdag dansk tid) døde hun nemlig af en giftsprøjte i henrettelseskammeret i et fængsel i byen Huntsville, Texas.

Det rapporterer flere amerikanske medier.

"Jeg skal hjem"

Den dødsdømte kvinde var forholdsvis rolig under seancen.

"Dette er ikke et tab. Det er en sejr. I ved, hvor jeg skal hen. Jeg skal hjem for at være sammen med Jesus. Bevar troen, jeg elsker jer alle," lød McCarthys sidste besked ifølge vidnerne i Huntsville-fængslet.

McCarthy nåede også at takke fængselspræsten, og da giften begyndte at virke, nåede hun at tilføje en bemærkning om, at ”Gud er god.”

Hovedpersonen var den 18. person, der blev henrettet i indeværende år - og den ottende i år i staten Texas.

Opsigtsvækkende jubilæum

Men med den fuldbragte dødsstraf rundede Texas samtidig en markant milepæl.

Kimberly McCarthy var nemlig nummer 500 i rækken af henrettede i statens historie siden dødsstraffens genindførelse.

Det fik en lille skare til at møde op udenfor fængslet, hvor der blev protesteret med skilte og kampråb mod dødsstraf.

McCarthys straf blev i sin tid udløst, fordi hun den 21. juli 1997 begik et brutalt hjemmerøveri mod en 70-årig kvinde i byen Lancaster, som ligger 24 kilometer syd for storbyen Dallas.

Skar finger af

Den dengang 36-årige narkoman og tidligere sygeplejerske bankede på døren og spurgte, om hun kunne låne en kop sukker.

Kort efter gik hun imidlertid til angreb og indledte et håndgemæng med Dorothy Booth, en tidligere psykologiprofessor, som nådesløst blev slået bevidstløs med en lysestage og herefter stukket ihjel med en slagterkniv.

Kimberly McCarthy skar herefter en af ofrets fingre af for at sikre sig den dræbtes vielsesring, der sammen med ofrets bil blev solgt for at kunne købe mere narkotika.

Dna-spor kædede angiveligt også hovedpersonen sammen med to andre lignende rovmord mod ældre mennesker, men retssager om disse mord blev aldrig gennemført.

Strengere retspraksis

Texas er kendt for at have en strengere retspraksis end de øvrige amerikanske stater, og det var derfor blot et spørgsmål om tid, før man ville nå den markante milepæl med henrettelse nummer 500.

Retsreglerne i USA er opdelt i regler, der gælder for hele landet (federal law), og retsregler, der er skabt af og kun gælder i de enkelte delstater (state law).

Højesteret anser fortsat ikke dødsstraf for en ”grusom og usædvanlig straf” og dermed forfatningsstridig - medmindre den straffede er mindreårig eller mentalt retarderet.

Derfor er det som udgangspunkt fortsat stadig op til den enkelte delstat, om en given forbrydelse kan straffes med døden.

Få kvinder på dødsgangen

32 stater har fortsat dødsstraf indføjet som en mulig sanktion, og Texas er den stat, der benytter straffen ivrigst.

Staten, som i areal og folkemængde er USA's næststørste efter henholdsvis Alaska og Californien, har udført godt 40 pct. af de over 1.338 henrettelser i USA, siden dødsstraffen igen blev indført fra 1978.

Ud af de i alt 1.1338 gennemførte henrettelser har kun 13 sager omfattet dødsdømte kvinder. Kimberly McCarthy var den første kvinde i tre år, der blev henrettet i USA.

Debatten fortsætter

Tidligere på året beordrede en dommer ellers en udsættelse af henrettelsen efter en klage fra McCarthys advokater.

Advokaterne fik udsat processen ved at klage over juryen, der i sin tid idømte McCarthy den strengeste straf for mordet.

Advokaterne argumenterede for, at juryen blev udvalgt på et kritisabelt grundlag, idet 11 af ud af de 12 jurymedlemmer var hvide, mens McCarthy selv er sort.

Klagen blev dog senere afvist, og derfor blev henrettelsen fuldbyrdet i nat.

Debatten om dødsstraf vil dog uden tvivl leve videre.