Islamister eller højrenationale: Boston-angrebet peger i mange retninger

Hvem stod bag bomberne, som dræbte tre og sårede over 140 mennesker?

Når tre mennesker bliver dræbt og over 140 såret af to bombeeksplosioner, er det naturlige spørgsmål: hvorfor.

Hvad er motivet til de to bombesprængninger, som mandag eftermiddag lokal tid ramte Bostons centrum, hvor tusinder var forsamlet til Boston Marathon?

Ifølge Reuters var der tale om bomber, som indeholdt krudt og metalkugler. Der var altså ikke tale om plastisk sprængstof, men laveksplosive bomber.

Den ensomme eller højrenationale

Terrorforsker Magnus Ranstorp, Forsvarshøjskolen i Stockholm, understreger, at i hvert fald offentligheden endnu ikke ved, hvem der står bag angrebene. Men han peger umiddelbart på tre muligheder.

"Der er den ensomme gerningsmand eller ganske få gerningsmænd, der handler på egen hånd, som ikke er tilknyttet nogle grupperinger, og hvor motivet kan være helt personligt," siger Ranstorp til Jyllands-Posten.

Han fortsætter:

"Taler vi om USA, findes der også et bredt spektrum af højreekstremister, der vil være i stand til at udføre et sådant angreb. Højreekstremisterne spænder lige fra nynazister til abortmodstandere, så her er et motiv også vanskeligt at udpege."

Som ved Atlanta-angrebet

New York Times skriver, at bomberne var på samme størrelse som den rørbombe, der blev brugt i 1996, da en abortmodstander angreb OL-parken i Atlanta og dræbte to, mens 150 blev såret.

Løber filmede eksplosion fra vejen

Derudover er der ifølge visse politiembedsmænd en række omstændigheder, som peger i en højrenational retning, skriver avisen:

Angrebet skete i ugens begyndelse, hvilket angiveligt er af betydning for USA's radikale højrenationalister.

Disse grupper er bl.a. imod indkomstskat, og den 15. april var desuden sidste chance for at indsende sin selvangivelse.

Al-Qaida-muligheden

Derudover er den 19. april årsdagen for Oklahoma-bomben, hvor de ekstreme højrenationalister Timothy McVeigh og Terry Nichols i 1995 stod bag et bombeangreb i Oklahoma City, som kostede 168 livet. 

Magnus Ranstorp peger på den sidste mulighed:

"Endelig er der al-Qaida-muligheden, men spørgsmålet er, hvor deres fokus er i øjeblikket. Meget tyder på, at al-Qaida især har fokus på konflikten i Syrien," siger han.

Har set en mand med rygsæk

Talsmanden for det pakistanske Taliban, Ahsanullah Ahsan har afvist at stå bag angrebet i Boston, men samtidig har man ifølge CNN bedt politiet om at være på udkig efter "en mørkhudet eller sort mand".

 

Han er angiveligt er blevet set iført en sort rygsæk og ditto sweatshirt, mens han forsøgte at komme ind på et aflukket område omkring fem minutter før den første eksplosion.

"Under alle omstændigheder har der formentlig ikke været et så alvorligt trusselsbillede, at man har kendt til dette på forhånd. Myndighederne har, fordi der er tale om en stor sportsbegivenhed, der tiltrækker mange mennesker, anlagt den normale sikkerhedsforanstaltning. Vi vil nok se et noget øget beredskab f.eks. i forbindelse med London Marathon, men der er ikke i øjeblikket kendte trusler mod den begivenhed," siger Magnus Ranstorp.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.