Scientology knurrer over Oscarvinders FBI-anklage

En Oscarvinder har skabt røre med anklage efter 34 års medlemskab af bevægelsen.

Artiklens øverste billede

Ledere af den nyreligiøse bevægelse Scientology i USA har tirsdag lanceret et offentligt forsvar af bevægelsen og dens behandling af medlemmerne.

Det sker, fordi Scientology i disse dage er under heftig beskydning efter anklager fra flere frafaldne medlemmer.

Scientology er en nyreligiøs bevægelse startet i 1950’erne af den amerikanskfødte filosof og science fiction-forfatter L. Ron Hubbard, som blandt har bjergtaget adskillige Hollywood-stjerner.

Hollywood-navn kritiserer

En af de nye kritikere er Paul Haggis, en canadisk Oscarvindene manuskriptforfatter, som var medlem af bevægelsen i 34 år, inden han forlod den i 2009.

Søndag brød han tavsheden i ugemagasinet The New Yorker, som publicerede en omfattende og kritisk artikel om bevægelsen.

I artiklen påstås det blandt andet, at David Miscavige, den religiøse og kirkelige leder af Scientology-religionen og skuespiller Tom Cruises’ forlover, står bag omfattende trusler mod bevægelsens medlemmer.

The New Yorker mener også at vide, at FBI har iværksat en undersøgelse af kirken, hvor man stiller et kritisk lys på hovedkvarteret Gold Base i ørkenen sydøst for Los Angeles i en sag om en form for menneskehandel.

Afstrafningsanstalt

Den indhegnede ejendom er hjemsted for den religiøse leder og 800 medlemmer samt organisationens filmproduktionsfaciliteter og PR-afdeling.

Et dusin af forhenværende scientologer – heriblandt Paul Haggis – siger til The New Yorker, at ledere bliver uddannet til at ”indpode en aggressiv og voldelig disciplin”.

De frafaldne medlemmer fortæller, at stedet bruges til at afstraffe folk. Adskillige genstridige medlemmer sendes til ”Hullet”, hvor de presses til at indrømme deres forseelser i gruppeterapi både dag og nat, som et frafaldent medlem beskriver det.

Kirkens ledere afviser alle beskyldninger og afviser tillige, at de er under mistanke for noget mistænkeligt af FBI.

”Denne artikel er kun opgylp af gamle beskyldninger, som for længst er blevet modbevist,” siger en talsmand for bevægelsen i en skriftlig meddelelse.

Forsmåede medlemmer

"Det er skuffende, at et magasin med The New Yorkers omdømme har valgt at genoptrykke disse sensationelle beskyldninger fra utilfredse forhenværende medlemmer,” hedder det videre.

Paul Haggis har blandt andet skrevet manuskriptet til de seneste to James Bond-film samt Million Dollar Baby og Crash.

Han forlod bevægelsen, da den støttede et forslag om at forbyde homoseksuelle ægteskaber, fordi han selv har en lesbisk datter.

”Jeg var medlem af en sekt i 34 år. Alle omkring mig kunne se det. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke selv opfattede det,” forklarer Paul Haggis.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.