Fortsæt til indhold
Midtvejsvalg i USA

Knivene flyver gennem rummet hos Republikanerne. Desværre for Trump står han midt i det hele

Analyse: Efter vælgerlussingen ved midtvejsvalget har Trumps republikanere nu voldsomt travlt med at kaste skylden rundt mellem sig – og også på præsidenten.

WASHINGTON

Man ser det efter en altødelæggende naturkatastrofe: Anarkiet indtræder øjeblikkeligt.

De, der er overlevet, går instinktivt i overlevelsesmode.

Lokalsamfundets orden og hidtil gældende regler og normer opløses.

Alle render febrilsk rundt og jager det, der kan holde dem i live – også selv om det indebærer at stjæle fra naboen.

For nu er det hver mand for sig selv.

Det er præcist, hvad vi ser hos Donald Trumps republikanske parti lige nu.