Fortsæt til indhold
USA

Vi husker ham som manden, der smiskede for Trump på Air Force One. Men hvorfor kyssede han egentlig præsidentens ring?

Lindsey Graham plejede at hade Donald Trump. Alligevel stod han blot og smilede, da præsidenten krævede kontrol over Grønland. Nu er han død. Hvem var han?

De fleste af os danskere aner nok ikke, hvem Lindsey Graham var.

Gør vi, er det nok især én ting, vi vil huske den nu afdøde republikanske senator for.

Seancen i Air Force One.

Det var Lindsey Graham, der med sit glatte fjæs, velfriserede grå hår og hvide tandsæt stod klos op ad Donald Trump, da præsidenten i begyndelsen af januar chokerede Danmark og verden ved at håne vores evne til at beskytte Grønland og udtalte de nu berømte ord, der for alvor startede Grønlandskrisen.

»We need Greenland

»Vi har brug for Grønland.«

Og Lindsey Graham? Han grinede blot, smiskede og nikkede ad præsidenten.