Fortsæt til indhold
USA

Aben er ved at lande hos borgmesteren efter brandkatastrofe i Los Angeles

Hård kritik af den 71-årige Los Angeles-borgmester, Karen Bass, som var i Afrika, da helvede brød løs.

Borgmesteren i Los Angeles kæmper for sit politiske liv, mens løbske naturbrande æder sig gennem millionbyens nordlige forstæder.

En underskriftindsamling med krav om, at borgmester Karen Bass øjeblikkeligt træder tilbage, har foreløbig fået opbakning fra flere end 115.000 vrede californiere, og samtidig er også USA’s kommende præsident, Donald Trump, ude med riven.