Fortsæt til indhold
USA

FBI har frigivet flere oplysninger om mistænkt i New Orleans-angreb

Manden, der mistænkes i New Orleans-angreb, optog en video af Bourbon Street med smart glasses inden angreb.

/ritzau/

Den hovedmistænkte besøgte New Orleans ad to omgange i månederne op til angrebet ved Bourbon Street nytårsnat.

Det meddeler det amerikanske forbundspoliti, FBI, søndag skriver nyhedsbureauet AFP.

Shamsud-Din Jabbar, der menes at stå bag angrebet, besøgte byen i både oktober og november.

På en cykeltur under besøget i oktober filmede han Bourbon Street gennem såkaldte smart glasses fra Meta.

Smart glasses ligner almindelige briller, men de har indbygget kamera.

FBI har blandt andet offenliggjort dette stillbillede fra en video, som Jabbar selv optog med sine briller. Foto: Handout/FBI/AFP

Nytårsnat påkørte Jabbar en menneskemængde på Bourbon Street i en pickup-truck.

14 mennesker ud over den hovedmistænkte mistede livet i angrebet, og mindst 35 blev såret.

Han var også iført brillerne, da han udførte angrebet, men her var kameraet ikke tændt. De blev fundet på ham efter hans død.

Artiklens emner
FBI