Musk vil spare »mindst 2.000.000.000.000 dollars« på USA's statsbudget – »Helt absurd«, siger kritiker
Donald Trump vil sætte verdens rigeste mand til at beskære USA's budget med næsten en tredjedel.
De op mod 20.000 Trump-tilhængere jublede og klappede begejstret, da techmilliardæren Elon Musk trak splitten ud af sin økonomiske håndgranat.
Under Donald Trumps valgmøde i Madison Square Garden i New York i sidste weekend lovede verdens rigeste mand at barbere »mindst to billioner dollars« af USA’s statsbudget, hvis han får lov til at køre grønthøsteren i stilling.