Fortsæt til indhold
USA

Trump-bøde gør præsidentvalget endnu mere uforudsigeligt

Analyse: Med en tidligere præsident i økonomiske vanskeligheder har præsidentvalget pludselig fået endnu en uforudsigelig faktor.

Der lød et ramaskrig ud over USA mandag, da det kom frem, at Donald Trump ikke har kunnet skaffe penge nok til at kautionere for den knap halve milliard dollars, som han skal betale i bøde i sagen om ejendomssvindlen i New York.

Sagen har gennem længere tid martret den tidligere præsident. Hidtil har Donald Trump kunnet affeje den ved at hasteappellere afgørelser igennem retssystemet. Men nu står det lysende klart, at han står over for et helt andet og meget mere presserende problem.