Fortsæt til indhold
USA

Omfattende ejendomssag viser ny flanke mod Trump

Under den første retshøring mandag forsvarede Donald Trumps advokater med næb og kløer den tidligere præsident.

WASHINGTON

Det var intet mindre end et tilløbsstykke, da Donald Trump mandag mødte op i retten i New York for at forsvare sig mod anklagerne om, hvordan han gennem flere år sammen med sine to sønner, Eric Trump og Donald Trump Jr., på falsk vis har pumpet værdien af familiens ejendomsimperium i vejret.

Til at starte med var der lagt op til noget af et første retsmøde i den spektakulære sag.

Donald Trumps ejendomsimperium, der bl.a. består af The Trump Organization, har gennem de seneste mange år været omgærdet af stor mystik.