Ivana Trump døde efter fald på trappe i sin lejlighed

Der er ingen mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag den forhenværende præsidents kones død.

Artiklens øverste billede
Ivana Trump i 2009. Arkivfoto: REUTERS/Regis Duvignau

Ivana Trump, ekskone til forhenværende præsident Donald Trump, døde af skader på sin torso, som hun pådrog sig i en ulykke i sin lejlighed torsdag, da hun faldt på en trappe.

Det oplyser en talsmand for retsmedicineren i New York ifølge nyhedsbureauet dpa.

En politibetjent har tidligere oplyst, at Ivana Trump var faldet ned af trappen i sin lejlighed.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der ikke er mistanke om, at der ligger en kriminel handling bag Ivana Trumps død.

- Retsmedicineren har fastslået, at hendes dødsårsag var en ulykke forårsaget af stumpe stødskader på hendes torso, lyder det fra retsmedicinerens kontor.

Det oplyses videre, at man ikke vil kommentere mere på efterforskningen.

Ivana Trump, der blev 73 år gammel, var gift med Donald Trump fra 1977 til 1992.

De har sammen børnene Ivanka, Donald Junior og Eric Trump.

På grund af Ivana Trumps død er afhøringer af Donald Trump og to af hans børn, Ivanka og Donald Junior, i en sag om den forhenværende præsidents forretningsmetoder, blevet udsat.

- Dette er en midlertidig forsinkelse, og der vil fastsættes en ny dato til vidneudsagnene hurtigst muligt, lyder det i en udtalelse fra statsadvokaten i New York.

Desuden er et vælgermøde, som Donald Trump skulle holde søndag i delstaten Arizona, blevet udsat til fredag i næste uge.

Det skriver mediet Azcentral.

Ivana Marie Zelnícková, som var hendes fødenavn, blev født i Zlin i det daværende Tjekkoslovakiet i 1949.

Ivana Trump blev kendt i den fashionable del af New Yorks natteliv i 1970’erne - blandt andet i den berømte natklub Studio 54. Ifølge New York Times var parret dengang alle vegne i den celebre del af storbyens natteliv.

Efter skilsmissen giftede Ivana Trump sig med den italienske forretningsmand Riccardo Mazzucchelli i 1995, men de blev skilt to år senere.

Donald Trump giftede sig med Marla Maples, som han fik datteren Tiffany med. I 2005 giftede han sig med Melania Knauss. De har sammen sønnen Barron.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.