Gerningsmand har skudt og såret flere til begravelse i Wisconsin

Mens pårørende var ved at tage afsked med et familiemedlem på en kirkegård, åbnede en bevæbnet person ild.

En bevæbnet gerningsmand har skudt og såret flere mennesker under en begravelse i byen Racine i den amerikanske delstat Wisconsin torsdag lokal tid.

Det oplyser politiet.

- Klokken 14.26 blev der affyret adskillige skud på kirkegården Graceland. Der er ofre, men på nuværende tidspunkt er det uvist hvor mange, skriver politiet i Racine på Twitter.

Ifølge lokale medier er fem mennesker blevet såret.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Samtidig fortæller vidner, at de hørte op til 30 skud blive affyret.

Begravelsen blev holdt for en sort mand ved navn Da’Shontay L. King, som blev skudt og dræbt af politiet i marts.

Skuddene faldt, mens familie og venner var i færd med at tage afsked med den 37-årige mand.

Det oplyser en ansat ved begravelsesfirmaet Draeger-Langendorf Funeral Home & Crematory til NBC News.

Billeder fra stedet viser politifolk på stedet samt en hvid kiste, der endnu ikke er blevet sænket ned i graven.

Racine ligger cirka 40 kilometer syd for storbyen Milwaukee ved Lake Michigan.

Skyderiet finder sted i kølvandet på en lang række andre masseskyderier i USA. Senest i Tulsa i Oklahoma, Buffalo i New York og Uvalde i Texas.

Onsdag blev fire mennesker skudt og dræbt, da en mand åbnede ild på et hospitalskompleks i Tulsa.

I midten af maj skød og dræbte en ung mand ti mennesker i et supermarked i Buffalo. Ti dage senere gik en 18-årig mand ind på en skole i Uvalde og skød og dræbte 19 børn og to lærere.

Alene i løbet af sidste uges forlængede Memorial Day-weekend blev 156 mennesker skudt og dræbt på tværs af USA, mens 412 blev såret.

Det viser en foreløbig optælling fra Gun Violence Archive ifølge NBC News.

I en tale natten til fredag dansk tid opfordrer præsident Joe Biden USA’s Kongres til at handle.

- Hvor mange flere blodbade er vi villige til at acceptere?, spørger han retorisk i en direkte tv-tale fra Det Hvide Hus.

Han ønsker, at Kongressen skal skærpe landets våbenlovgivning, efter at tidligere forsøg på dette er mislykkedes.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.