Gymnastiklæges misbrugsofre afkræver FBI millionbeløb

13 ofre for gymnastiklægen Larry Nassars seksuelle misbrug mener ikke, at FBI tog anklager alvorligt nok.

Artiklens øverste billede
Den tidligere holdlæge for det amerikanske OL-hold i gymnastik blev dømt til op mod 175 års fængsel for sine overgreb på holdets atleter. Arkivfoto: Rebecca Cook/Reuters

13 unavngivne ofre for seksuelle overgreb af den amerikanske gymnastiklæge Larry Nassar afkræver det amerikanske forbundspoliti, FBI, 130 millioner dollar i tortgodtgørelse. Det svarer til cirka 888,4 millioner kroner.

Ofrene mener, at FBI på grov vis har negligeret sit ansvar i efterforskningen af Larry Nassar. Det har de også det amerikanske justitsministeriums ord for.

I 2015 brugte USA’s guldvindende olympiske gymnast McKayla Maroney tre timer i telefonen med FBI.

Hun udpenslede i detaljer, hvordan hun var blevet misbrugt seksuelt af OL-holdets læge Larry Nassar. Det fortalte hun sidste år til den amerikanske Kongres.

I halvandet år fik FBI ikke arkiveret hendes fortælling, og da forbundspolitiet endelig rykkede på sagen, fordrejede det hendes udsagn, lyder kritikken.

Ofrene bag kravet er unavngivne. Det står derfor ikke klart, om Maroney er blandt dem, der kræver godtgørelse for torten.

Men kravet går netop på, at FBI har negligeret sit ansvar i sagen.

En af advokaterne i sagen, Jamie White, siger, at der ”må drages et institutionelt ansvar”.

- Dette er den største fiasko for håndhævelse af loven i verdenshistorien, fordi den vedrører beskyttelse af børn, siger han.

Ofrene siger, at de måtte lide under yderligere overgreb fra Nassar, fordi FBI ikke efterforskede holdlægen ordentligt, selv efter at forbundspolitiet var blevet bekendt med anklagerne.

En intern tilsynsenhed fra landets justitsministerium konkluderede i juli sidste år, at FBI hang i bremsen, da det skulle efterforske Nassars overgreb. Han blev senere dømt til op mod 175 års fængsel for sine forbrydelser.

Tilsynsenheden anklagede desuden FBI for at lyve og dække over ”adskillige basale fejl”. Fejlene gjorde angiveligt, at Nassar uhindret kunne fortsætte overgrebene.

FBI har over for Reuters ikke villet kommentere på det aktuelle krav, men henviser til en forklaring, som FBI-direktør Christopher Wray gav til Kongressen i september.

Advokater for ofrene siger, at kravet kan blive til et søgsmål, hvis det ikke opfyldes inden for seks måneder.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.