Mississippi har gennemført første dødsstraf i næsten et årti

En mand skød sin kone, inden han voldtog sin steddatter. Onsdag aften lokal tid er han blevet henrettet.

Artiklens øverste billede
David Neal Cox er onsdag aften lokal tid blevet henrettet i den amerikanske delstat Mississippi. Det er første gang siden 2012, at en fængselsindsat er blevet henrettet i delstaten. Foto: AFP/MISSISSIPPI DEPARTMENT OF CORRECTIONS/Ritzau Scanpix

For første gang i ni år er en fængselsindsat i den amerikanske delstat Mississippi blevet henrettet.

Det er sket onsdag aften lokal tid, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Der er tale om en den 50-årige David Neal Cox, som i 2012 erklærede sig skyldig i blandt andet overlagt mord og voldtægt.

Det skete i maj 2010, hvor han skød sin kone, Kim Cox, og derefter voldtog sin i dag 23-årige steddatter tre gange foran hendes døende mor.

Steddatteren var 12 år, da det skete. Her holdt han de to og en af hendes yngre brødre som gidsler i den lille by Sherman, der ligger i det nordøstlige Mississippi.

Før Cox onsdag aften fik den dødelige indsprøjtning, sagde han:

- Jeg vil have, at mine børn skal vide, at jeg elsker dem meget højt, og at jeg engang var en god mand.

- Læs aldrig andet end King James’ Bibel.

Ifølge AP udførte Mississippi seks henrettelser i 2012 og har ikke andre planlagt for de flere end 30 mennesker, der for nuværende sidder på dødsgangen.

Kim Cox’ far, Benny Kirk, har ifølge nyhedsbureauet udtalt, at David Neal Cox ringede til ham i løbet af den aften, hvor episoden fandt sted, og fortalte faderen, at han havde skudt Kim Cox.

Politiet omringede huset og forsøgte at få den nu henrettede Cox til at frigive konen og de to børn.

Hun var død, da det sluttede efter mere end otte timer.

Kim Cox var tidligere flyttet hen til sin søster. Det skete, efter at datteren i 2009 havde fortalt hende, at hendes stedfar, David Neal Cox, i få år havde begået overgreb på hende, når moren ikke var hjemme.

Han havde truet med at dræbe dem, hvis hun fortalte det til nogen. Det fortalte steddatteren i sidste uge til AP.

Kort tid efter blev han anholdt og sigtet for voldtægt af mindreårig, seksuel mishandling, børnemishandling og for at være i besiddelse af stoffet metamfetamin. Han blev ifølge AP løsladt i april 2010 uden at være kommet for retten.

Ud over at flytte hen til søsteren fik Kim Cox et polititilhold mod ham.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.