Biden: USA kunne forlade Afghanistan eller optrappe

Evakueringen fra Afghanistan var en ekstraordinær succes, siger præsident Biden i en tale til nationen.

Artiklens øverste billede
Foto: Brendan SMIALOWSKI / AFP)

USA havde to valg i Afghanistan: At forlade landet eller at sende tusindvis af flere soldater ind og optrappe krigen.

Det sagde USA’s præsident, Joe Biden, tirsdag aften dansk tid i en tale om USA’s fuldbyrdede exit fra Afghanistan. Det var mindre end et døgn efter, at den sidste soldat forlod Kabuls lufthavn.

Biden valgte som bekendt den første af de to ovennævnte muligheder. Den beslutning forsvarede han i sin tale til nationen.

- Vi havde to valg: At trække os ud eller forlænge fristen for at komme ud, eller at sende tusindvis af soldater ind for at kæmpe, sagde Biden.

- Hvad er i vores interesse? I mine øjne har vi kun én interesse: At sikre, at der ikke fra afghansk jord kan foretages et angreb mod USA fra Afghanistan.

Under evakueringen mistede 13 amerikanske soldater og mindst 170 civile afghanere livet under et blodigt selvmordsangreb mod Kabuls lufthavn.

- Tretten helte ofrede deres liv, sagde Biden og kiggede direkte mod kameraet, for at give en besked til ISIS-K, der stod bag terrorangrebet under evakueringen.

- Vi er ikke færdige med jer, lovede han.

Præsidenten lovede grundlæggende forandringer i USA’s udenrigspolitik, når det gælder eventuelle fremtidige missioner.

- Vi åbner et nyt kapitel i vores udenrigspolitik. Vi må lære af vores fejl, sagde Biden og oplistede to konkrete punkter, der kommer til at ske forandringer på:

- For det første skal vi tage på missioner med klare opnåelige mål. Vi må ikke sætte mål, vi aldrig kan opnå. For det andet skal vi hele tiden have et klart fokus på vores egne sikkerhedsinteresser.

Trods det amerikanske tab betegnede præsidenten evakueringen fra Afghanistan som en ”ekstraordinær succes”.

Der var tale om den største evakueringsindsats nogensinde, sagde han.

- Intet land har nogensinde gjort noget sådant i hele historien. Kun USA havde kapaciteten, viljen og evnen til at gøre det.

Biden vurderede, at der fortsat er 100-200 amerikanere i Afghanistan. Ni ud af ti amerikanere, der ville forlade landet, havde mulighed for det, sagde han.

- Vi fik 5500 amerikanere ud. Og de, der er tilbage, vil vi gøre alt for at få ud, hvis de ønsker det.

- Dertil kommer over 100.000 afghanere, der er evakueret af USA. I alt har de amerikanske styrker hentet omkring 125.000 mennesker ud på to uger.

Det var Joe Bidens umiddelbare forgænger på præsidentposten, Donald Trump, der oprindeligt tog beslutningen om at trække USA’s styrker ud af Afghanistan.

Trumps aftale med Taliban indebar, at alle soldater skulle være ude 1. maj i år. Den frist skubbede Biden til 31. august.

Han retter samtidig en kritik mod den aftale, Trump indgik. Der var ingen betingelser knyttet til aftalen om eksempelvis regeringsdannelse, påpegede Biden.

Aftalen tillod også ”løsladelse af 5000 fanger sidste år, heriblandt nogle af Talibans øverstkommanderende, som er blandt de folk, der lige har taget kontrollen”, sagde Biden.

- Da jeg blev indsat, var Taliban i den stærkeste militære position siden 2001.

Præsidenten mindede om, at han sidste år gik til valg på at afslutte den 20 år lange krig.

- Tiden var kommet til at afslutte denne krig, understregede han.

/ritzau/JP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.