USA ser ikke behov for et tredje stik med coronavaccine

Trods risiko for lavere beskyttelse vil amerikanske sundhedsmyndigheder vente med et tredje vaccinestik.

Artiklens øverste billede
Pfizer er en af de vacciner, som er godkendt til brug i USA.. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters

Amerikanere, der er færdigvaccineret, har ikke brug for en tredje vaccinedosis lige nu.

Men myndighederne er klar til at give et tredje stik, ”hvis og når forskning påviser, at det er nødvendigt”.

Det oplyser USA’s lægemiddelstyrelse (FDA) og USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) i en fælles udtalelse.

Meldingen kommer, efter at Pfizer har meddelt, at selskabet vil ansøge om at få godkendt sin coronavaccine til et tredje stik.

Det skyldes, at foreløbige data fra Pfizer viser, at dem, der har fået vaccinen, oplever, at niveauet af antistoffer er faldet et halvt år efter vaccinationen. Dermed har de større risiko for at blive smittet med coronavirus.

Vaccinen, der er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, kræver to stik, før en person er færdigvaccineret. En tredje dosis skulle ifølge Pfizer bruges som en slags ”booster-stik”.

Pfizer er en af de vacciner, som er godkendt til brug i USA.

I øjeblikket er vaccinen, som er lavet i samarbejde med det tyske medicinalselskab BioNTech, godkendt til nødbrug i landet.

Selv om niveauet af antistoffer falder, ser beskyttelsen mod alvorlig sygdom ud til stadig at være høj ifølge Pfizers data. Pfizers data er ikke offentliggjort endnu.

Alligevel mener Pfizer, at der kan være grund til at give et tredje stik. Det skyldes også, at Delta-varianten af coronavirus, der først blev opdaget i Indien, spreder sig i en række lande.

Forskningschef hos Pfizer Mikael Dolsten har torsdag udtalt til en række medier, at vaccinen er ”meget effektiv mod Delta-varianten”. Men efter et halvt år ”er der sandsynligvis en risiko for reinfektion, da antistofferne - som forventeligt - aftager”.

Efterfølgende har eksperter opfordret til, at man også kigger på effekten af andre vigtige dele af kroppens immunrespons - og ikke kun antistoffer - før man tager en beslutning om at give et ekstra stik.

Der er frem til torsdag 158 millioner mennesker i USA, som er blevet færdigvaccineret, viser tal fra Johns Hopkins University. Det svarer til 48 procent af befolkningen.

De første blev vaccineret for syv måneder siden - i december sidste år.

Ud over vaccinen fra Pfizer/BioNTech bliver vacciner fra Moderna, der kræver to stik, og Johnson & Johnson, som kræver et stik, givet til amerikanere.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.