Kvinder bag anklager er rystede over løsladelse af Bill Cosby

I alt har godt 60 kvinder anklaget Cosby for seksuelle overgreb, men de fleste anklager er juridisk forældede.

Artiklens øverste billede
Bill Cosby hilser på pressen foran sit hjem, efter at en domstol i Pennsylvania onsdag omstødte skuespillerens fængselsdom. Foto: Matt Rourke/Ritzau Scanpix

Beslutningen om at frigive den amerikanske skuespiller Bill Cosby kan i værste fald få ofre for seksuelle overgreb til at afholde sig fra at melde sagerne til myndighederne.

Det mener kvinden Andrea Constand, som Cosby i 2018 blev dømt for at have bedøvet og seksuelt misbrugt 14 år tidligere.

Onsdag blev skuespilleren frigivet efter at have afsonet to år af en dom på mellem tre og ti års fængsel. Det skete, fordi der ifølge den højeste retsinstans i Pennsylvania er sket en procedurefejl i sagen mod Cosby.

- Dagens flertalsafgørelse omkring Bill Cosby er ikke bare skuffende, men bekymrende, fordi den kan få dem, der i retssystemet søger retfærdighed for seksuelle overgreb, til at afholde sig fra at anmelde gerningsmanden eller tage del i retssagen, siger hun i en udtalelse.

Bill Cosby har igennem hele sagen hævdet, at der var givet samtykke fra Constands side, da de to mødtes i 2004.

I alt har omkring 60 kvinder anklaget Cosby for seksuelle overgreb, der angiveligt har stået på siden 1960’erne.

Langt de fleste af anklagerne kan dog ikke prøves ved en domstol, da de er juridisk forældede. Derfor er det kun Andrea Constands beskyldninger, der er endt i retten.

- Min medfølelse går især til dem, der på modigste vis vidnede i begge hans (Cosbys, red.) straffesager, siger advokat Gloria Allred, der har repræsenteret mange af de kvinder, som har vidnet imod skuespilleren.

- Selv om retten har omstødt dommen på grund af en teknikalitet, så rensede den ikke Bill Cosby for hans adfærd. Beslutningen bør ikke tolkes som et bevis på, at han ikke tog del i de handlinger, som han er blevet beskyldt for, tilføjer hun.

Mens adskillige kvinder og rettighedsorganisationer udtrykker deres skuffelse over onsdagens afgørelse, så kalder flere af Cosbys advokater og hans tidligere kolleger den omvendt for en sejr for retfærdigheden.

- Endelig! Der er blevet rådet bod på en forfærdelig uretfærdighed. Et justitsmord er blevet rettet op, skriver Phylicia Rashad på Twitter.

Hun er bedst kendt for at spille Cosbys kone i ”The Cosby Show”, hvor komikeren vandt amerikanernes hjerter i rollen som familiefaren Cliff Huxtable.

- Det, Cosby blev udsat for, bør aldrig ske i nogle amerikanske samfundslag. Forfatningen vandt i dag (onsdag, red.), siger tidligere anklager Bruce Castor, der i 2005 lavede en aftale med Cosbys advokater om ikke at sigte skuespilleren, hvis han til gengæld vidnede i et civilt søgsmål indgivet af Andrea Constand.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.