Fem nedslag i Joe Bidens 100-dages tale

USA har sat kurs ud af krisen

»Det er 100 dage siden, jeg blev taget i ed, løftede min hånd fra vores familie bibel og arvede en nation - det gjorde vi alle - som var i krise,« lød det indledende fra Biden, der uddybede:

»Nu efter bare 100 dage kan jeg meddele nationen: Amerika er på farten igen. Vi vil forvandle fare til muligheder. Krise til chancer. Tilbagegang til styrke,« fastslog han fra talerstolen og kaldte samtidig coronakrisen »det værste angreb på vores demokrati siden borgerkrigen.«

»Vores fremgang de seneste 100 dage i en af de værste pandemier i historien er en af de største logistiske præstationer, vores landet nogensinde har set,« sagde Biden.

USA vil modbevise Rusland og Kina

Udenrigspolitik fyldte også i Joe Bidens 100-dages tale. Her uddybede han sit syn på både Kina og Ruslands rolle i det internationale samfund og handelssamfund.

Joe Biden vil således sikre sig »at alle nationer spiller efter samme regler i den globale økonomi.«

»I mine samtaler med præsident Xi, sagde jeg til ham, at vi hilser konkurrence velkommen - og at vi ikke søger konflikt. Men jeg gjorde det klart og tydeligt, at jeg vil forsvare USA’s interesserer over hele feltet.«

Angående Rusland fastslog Biden, at han »ikke søger eskalering«, men vil modsvare Moskva »proportionelt.«

I et mere generelt besked til verdens »autokratier«, lød budskabet:

»Kan vores demokrati overkomme de løgne, den vrede, det had og frygt, som har splittet os? Amerikas modstandere - verdens autokrater - satser på, vi ikke kan,« sagde Biden og fastslog, at det vil han modbevise.

Politireform inden årsdagens for Georg Floyds død

Et emne, som Joe Biden ofrede taletid, på, var racisme og politivold. Fra talerstolen lovede Biden et opgør med »systematisk racisme.«

»Vi er nødt til at stå sammen for at genopbygge tilliden mellem de, der håndhæver loven, og folket, de tjener, for at tilintetgøre den systematisk racisme i vores strafferetlige system (...) Vi er nødt at arbejde sammen om at finde konsensus,« forklarede Biden og satte en skæringsdato for, hvornår reformen skal være på plads:

»Lad os få det ordnet i løbet af den næste måned - inden årsdagen for Georg Floyds død,« fastslog han og henviste til sagen om drabet på den sorte mand Georg Floyd, som den 25. maj blev dræbt af den hvide politimand Derek Chauvin. Sidstnævnte blev i den forgangne uge kendt skyldig i drabet, hvor han bl.a. holdt sit knæ på halsen af Floyd i ni minutter, og sagen om FLoyd satte gang i historiske raceoptøjer på tværs af landet.

Ønske om immigrationsreform

Joe Biden har i sine første 100 dage fået stærk kritik for sin immigrationspolitik, der kritiseres for at være for blød - migranter fra særligt Mexico er siden hans indsættelse strømmet til sydstatsgrænserne i håb om at komme ind i landet. I marts registrerede den amerikanske grænsemyndighed 171.000 migranter, hvilket er det højeste tal i 15 år.

»Immigranter har gjort så meget for Amerika både i denne pandemi og gennem historien. Landet skal bakke op om en immigrationsreform,« sagde Biden uden at italesætte, hvad der af flere amerikanske medier beskrives som en migrationskrise ved den amerikanske grænse.

Staten skal spille større rolle i samfundet

Siden Joe Biden satte sig på præsidentposten i januar, har han gennemført en række reformer og tiltag, der alle har været kendetegnet ved, at det offentlige skal fylde en markant større rolle.

Det gælder bl.a. den gigantiske stimulus-coronapakke til en samlet værdi af 1.900 milliarder dollar, mens også landets vaccinationsprogram ses som en af Biden-regeringens store succeser. Derudover er Kongressen lige nu ved at behandle en ny aftale om infrastruktur og jobs til i alt 2.300 milliarder dollar.

Og hvis det står til Joe Biden, skal staten fylde mere i fremtidens reformer og tiltag.