Facebook og Twitter har låst præsident Donald Trumps konti

Donald Trump adlyder og sletter tre opslag på Twitter, som det sociale medie vurderede bidrog til vold.

Artiklens øverste billede
Foto: Reuters.

Facebook har udelukket den afgående præsident Donald Trump fra det sociale medie i 24 timer.

Det sker efter to overtrædelser af mediets retningslinjer, oplyser Facebook onsdag aften amerikansk tid. Facebook uddyber ikke, hvilke brud der er tale om.

Udelukkelsen betyder, at Trump ikke er i stand til at lave nogen opslag på hverken Facebook eller Instagram, der er ejet af Facebook, det næste døgn.

Facebook følger dermed Twitter, der tidligere onsdag blokerede Trumps konto i 12 timer.

Det skete efter flere misvisende opslag fra Trump under uroen ved USA’s Kongres onsdag, oplyste det sociale medie natten til torsdag dansk tid.

- På grund af den igangværende voldelige situation i Washington D.C., der er uden fortilfælde, har vi bedt Donald Trump om at slette tre Twitter-opslag, som blev slået op tidligere i dag (onsdag, red.), og som er alvorlige brud på vores regler, skrev Twitter.

Twitter truede samtidig med at udelukke Donald Trump permanent fra det sociale medie, hvis Trump ikke fjernede de tre opslag fra tidligere onsdag.

Torsdag morgen dansk tid skriver nyhedsbureauet Reuters, at en talsmand fra Twitter bekræfter, at Trump har slettet opslagene.

Trump vil blive udelukket permanent fra Twitter, hvis han fremover overtræder Twitters regler, skriver Bloomberg News.

Ifølge Twitter opildnede flere af præsidentens opslag onsdag til vold, ligesom at de fejlagtigt påstod, at der er foregået svindel ved det amerikanske valg.

YouTube har også fjernet en video, som Trump lagde på nettet i forbindelse med urolighederne i Kongressen.

I videoen beder Trump demonstranter om at gå hjem. Han gentager dog også sine påstande om, at der er foregået valgsvindel.

- Vi havde et valg, der blev stjålet fra os, siger Trump i videoen og fortsætter:

- Vi skal have fred. Så gå hjem, vi elsker jer. I er meget særlige. Jeg ved, hvordan I har det. Men gå hjem, og gå fredeligt hjem.

Tusindvis af Trump-tilhængere demonstrerede onsdag foran Kongressen, hvor Joe Bidens sejr ved præsidentvalget formelt skulle godkendes.

Valgresultatet blev dog ikke godkendt, da demonstranter trængte ind i kongresbygningen.

Flere personer, herunder politibetjente, er blevet såret under urolighederne. En kvinde har mistet livet, efter at hun blev ramt af skud i Kongressen.

Få mere amerikansk politik i ørerne. Lyt til de seneste episoder af ”Vejen til Det Hvide Hus” herunder.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.