Fortsæt til indhold
USA
Artiklen opdateres

Resultater fra præsidentvalget i USA: Sådan er stillingen lige nu

Donald Trump og Joe Biden kæmper om at blive USA' præsident. Et endeligt resultat kan trække ud. Her kan du se den løbende stilling.

Meningsmålingerne har talt i Joe Bidens favør. Men hvad med resultaterne? Hvem får flest valgmænd? Og hvordan ser udviklingen ud i de vigtige svingstater?

Nedenstående grafikker hjælper dig med at holde dig opdateret.

Fordeling af stemmer

Hvem kan tælle til 270? Forstå de vigtige valgmænd

Som de fleste er bekendt med, er det amerikanske valgsystem anderledes end det danske. Det er ikke nødvendigvis den præsidentkandidat, der får flest stemmer, som løber med sejren. Det hele handler om at vinde flest valgmænd.

Det magiske tal, som vinderen skal kunne tælle til, er 270 valgmænd – eller derover.

Der er i alt 538 valgmænd, fordelt på USA’s 50 stater, at kæmpe om for de to præsidentkandidater. Antallet af valgmænd i hver stat afhænger af befolkningens størrelse.

I alle stater – bortset fra to, Maine og Nebraska – får kandidaten med flest stemmer alle valgmændene.

Hold øje med svingstaterne

Klik på en stat og se optællingsstatus.

Det er særligt interessant at holde øje med udviklingen i svingstaterne. Det er de stater, som traditionelt set skifter fra parti til parti ved præsidentvalgene, og som dermed har afgørende betydning at vinde for begge kandidater.

Da Trump tog sejren i 2016, var det særligt hans evne til at hente flest stemmer i mange af de vigtige svingstater, som gjorde udfaldet.

Ved dette års valg er det blandt andet stater som Arizona, Wisconsin, Florida, North Carolina, Ohio og Michigan, der omtales som svingstater. Udviklingen her er derfor ekstra værd at holde øje med.

Læs alle Jyllands-Postens artikler om det amerikanske valg på vores valg-temasite.

Få valget i ørerne med Jyllands-Postens podcast ”Vejen til Det Hvide Hus”.