USA undrer sig: Hvorfor bruger vores modstander ikke deres bedste våben imod os?

Ved udgangen af denne måned vil USA have lige godt halveret dets militære tilstedeværelse i Irak.

2.200 soldater bliver taget ud af landet, hvor der har været amerikanske tropper siden invasionen af det dengang Saddam Hussein-ledede land i 2003.

Troppenedskæringen sker efter en lang periode, hvor USA's soldater har været under pres, fortæller general Frank McKenzie, øverstkommanderende for USA's militær i Mellemøsten, i et interview med NBC News.

»Vi er blevet udsat for flere indirekte angreb rundt om og mod vores baser i den første havldel af i år, end vi blev den første halvdel af i fjor. De har ikke været særligt dødelige, hvilket selvfølgelig er en god ting. Men de fortsætter,« forklarer McKenzie.

Det er nærliggende at forklare stigningen i antal angreb med hændelser fra tidligere på året - faktisk startede det allerede i fjor, hvor spændingerne mellem Iran og USA var konstant stigende i en sådan grad, at Den Persiske Golf blev usikkert territorium at færdes i.

Stridighederne nåede dog hidtil usete højder, da USA i begyndelsen af i år valgte at likvidere Irans øverst placerede general Qassem Soleimani i et droneangreb på irakisk grund. Efterfølgende gennemførte en iransk ledet milits et missilangreb på en amerikansk base i Irak, og USA's ambassade blev også udsat for et angreb.

Siden stilnede situationen en smule af, da Iran fik travlt med at håndtere skandalen omkring eget militærs nedskydning af et ukranisk passagerfly, men det er altså fortsat regnet med granater over de amerikanske baser.

Frank McKenzie kobler det fortsat til Iran, selvom han ikke er sikker på, om alle angrebene er direkte beordrede af Iran, eller "blot" udført af grupper, der får deres våben fra Iran.

»Iran har et vist moralsk ejerskab over det her, selv hvis de ikke instruerer dem til det,« lyder konklusionen fra generalen.

Han er dog stadig forundret over USA's modstander i konflikten. For angrebene rammer ikke, hvor det gør ondt.

»Vi ved, at de har meget gode våbensystemer, og at de ikke anvender deres bedste våben. De bruger ting såsom 107 mm. raketter og mortergranater, der ikke er så sofistikerede som nogle af de andre våben, de har. Af hvilken end grund - måske med vilje, det ved vi ikke - har de ikke held med at ramme nogen af os. Det er en velsignelse,« siger Frank McKenzie.

Han advarer dog om, at Iran ikke kan forvente at kunne fortsætte som nu. Også selvom ingen soldater bliver dræbt i øjeblikket:

»Jeg tror ikke, de rigtigt har indset, hvor vi trækker stregen. De tror måske, at de kan blive ved med at angribe os med raketter og missiler i Irak, uden at vi reagerer, men det vil være meget farligt for dem at tro på.«

Først på sommeren trak forsvaret de sidste danske soldater hjem fra Al-Asad-basen i Irak, men det er ikke enden på Danmarks bidrag i landet. Senere på året er det således planen, at Danmark overtager ansvaret for ledelsen af NATO's mission i landet.

Desuden har Danmark sendt fregatten Ivar Huitfeldt til Den Persiske Golf, hvor man som led i en europæisk mission overvåger og sikrer skibstrafikken.