En Elvis-imitator sætter tonen i det politisk uberegnelige Florida

Rocklegender er sædvanligvis ikke et stort tema, når man besøger en kommune.

Men hos budgetchef John DeLeo, som vi møder i Florida på USA’s rumkyst, er det umuligt at komme udenom.

Det viser sig nemlig, at DeLeo kan andet end at jonglere med tal.

Han er også Elvis-imitator, og da vi går ud ad døren, råber han bag os til højttaleren i hjørnet.

»Alexa, spil ”Jailhouse Rock”,« og så rejser han sig fra kontorstolen og giver os sin bedste efterligning af stjernens berømte rullende hoftebevægelser.

Oplevelsen får os til at spille Elvis i Explorer-bilen, og den er sigende for Florida. Delstaten er præget af individualisten., der foretrækker selv at bestemme vejen frem.

Noget af det første, vi får øje på, da vi krydser over grænsen fra Alabama, er en lastbilchauffør, der har en kæmpe bamse på passagersædet. Den har selvfølgelig fået et mundbind på.

I Pensacola i Floridas nordvestligste hjørne ud til Den Mexicanske Golf synes samtlige barejere at have fundet ud af, at de kan komme omkring kravet om at lukke ned under coronapandemien ved at søge om en serveringstilladelse og installere en pizzaovn i køkkenet.

Længere mod syd bliver individualismen fusioneret med en dosis Miami Vice-stemning og et internationalt miljø, som ikke går så højt op i det politisk korrekte.

»Jeg skal nok svare på dine spørgsmål, hvis du gør, hvad jeg siger, kl. 20 i aften,« lyder det f.eks. fra en russer, som sidder og spiser friske østers foran en fiskebar sammen med en kammerat og muligvis er en anelse fuld. Der står en vodkaflaske i en pose ved bordbenet.

Mellem de palmeflankerede kanaler gennem Miami betyder den fugtige hede – kun afbrudt af periodevise regnskyl – at letpåklædte kvinder og mænd i bare overkroppe er et almindeligt syn på alle tidspunkter af døgnet. En aften står to sorte kvinder iklædt bikinier under lårkorte, bredmaskede netkjoler f.eks. med enden i vejret foran indgangen til vores hotel, mens de leder efter et eller andet i bagagerummet.

På samme måde er det i Cocoa Beach ud mod Atlanterhavet , hvor havskildpadder på dette tidspunkt af året om natten dukker op på stranden for at lægge æg. Her er det også o.k. at cykle hjem fra badetur i g-streng.

Men sådan er Florida. Her er der plads til det hele. Undtaget indgreb, som folk føler indskrænker deres frihed.

Det har smittet af på håndteringen af corona, som er mærkbart forskellig i republikansk og demokratisk dominerede områder.

Det var særligt markant i The Villages, en boble af pensionistlandsbyer i det centrale Florida, hvor det længe var sådan, at alle med et mundbind på automatisk blev anset for at være demokrater. Mønsteret har været tydeligt i alle de stater, som JP Explorer indtil nu har passeret.

Det afspejler, at demokrater og konservative ofte følger nyhederne på kanaler eller i aviser, som deler deres politiske verdenssyn og udlægger fakta derefter. Det er med til at forklare den enorme splittelse i det amerikanske samfund, hvilket slår særligt igennem i Florida, som er en delstat af tilflyttere.

Kun 36 pct. af solskinsstatens 21 millioner indbyggere er født i den notorisk uberegnelige svingstat, hvis stemme kan blive afgørende for udfaldet af præsidentvalget.

Vi er nu mere end halvvejs på vores 100 dages opdagelsesrejse gennem USA. Det betyder, at USA-korrespondent Heidi Plougsgaard siger farvel og overlader pennen til tidligere USA-korrespondent Jørgen Ullerup, som herfra vil fortsætte videre mod nordvest. Om præcis syv uger er vi forhåbentlig fremme i Washington D.C. på valgdagen, den 3. november.

Få det amerikanske valg i ørerne med podcasten ”Vejen til Det Hvide Hus”: