Hustru åbner op om Kanye Wests lidelse efter tårevædet vælgermøde

Kim Kardashian tager sin mand, Kanye West, i forsvar, efter at han holdt et usammenhængende vælgermøde søndag.

Artiklens øverste billede
Rapperen Kanye West ved søndagens vælgermøde. Foto: Randall Hill/Reuters

Den amerikanske tv-personlighed Kim Kardashian West åbner op om sin mand Kanye Wests bipolare lidelse, som har været i fokus, efter at rapperen har annonceret sit præsidentkandidatur.

Det gør hun i sin Instagram-story onsdag, skriver det amerikanske medie CNN.

Kim Kardashian West skriver, at lidelsen er utroligt kompliceret og smertefuld.

Meldingen kommer, efter at Kanye West afholdt sit første vælgermøde som led i sin præsidentkampagne søndag i byen Charleston i South Carolina.

Mødet var usammenhængende, og undervejs brød Kanye West sammen i gråd.

Efter søndagens vælgermøde har Kanye West skrevet opsigtsvækkende tweets, hvor han blandt andet påstår, at hans kone med hjælp fra en læge forsøger at spærre ham inde. Dem har han siden slettet.

Onsdag forsvarer Kim Kardashian West sin mand på Instagram og beder om forståelse på hans vegne.

- Som mange af jer ved, har Kanye bipolar lidelse. Alle, som har denne sygdom, eller har en elsket, der har det, ved, hvor utroligt kompliceret og smertefuldt det er at forstå, skriver hun.

Tv-personligheden har ikke tidligere talt om emnet offentligt, fordi hun har ønsket at beskytte både sin mands privatliv og parrets fire børn, skriver hun.

Men Kim Kardashian West mener, at hun er nødt til at gøre det nu på grund af stigmatisering og misforståelser i forhold til psykisk sygdom.

- Han er en genial, men en kompliceret person, som oveni presset, der følger af at være kunstner og en sort mand, har oplevet et smertefuldt tab af sin mor og tilmed skal leve med presset og isolationen, der forstærker hans bipolare lidelse, skriver hun videre på Instagram.

Kanye Wests mor døde i 2007 efter komplikationer fra en fedtsugning.

Kanye West har flere gange selv omtalt sin psykiske sygdom, der i perioder kan gøre ham manisk. Han har også sagt, at han ikke ønsker at tage medicin mod den, da det hæmmer hans kreativitet.

Kanye West meldte sig 4. juli som uafhængig præsidentkandidat i allersidste øjeblik. Indtil videre er han kun erklæret opstillingsparat i Oklahoma, da fristen for at stille op som præsident er udløbet i mange andre delstater.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.