• Opdateret 08/07/2020 kl. 11:53

Kanye West dropper støtte til Trump: Jeg vil være præsident

Rapperen Kanye West understreger i et interview, at han går efter at vinde præsidentvalget i USA i november.

Artiklens øverste billede
Kanye West har tidligere udtrykt sin støtte til Trump. Her er han fotograferet med en "Make America Great Again"-kasket ved et møde med Trump i oktober 2018. Arkivfoto: Kevin Lamarque/Reuters

Rapperen Kanye West støtter ikke længere USA's præsident, Donald Trump.

Det signalerer han kraftigt i et interview med erhvervsmagasinet Forbes onsdag, hvor han kommenterer sin beslutning om at stille op til præsidentvalget i USA.

- Jeg tager den røde kasket af med dette interview, siger Kanye West.

Udtalelsen refererer til de røde kasketter med Trump-sloganet "Make America Great Again" på.

Kanye West har tidligere udtrykt sin støtte til Trump.

Rapperen understreger desuden, at det ikke er for sjov, at han stiller op til præsidentvalget 3. november.

- Ligesom alt andet jeg har gjort i mit liv, gør jeg det for at vinde, siger Kanye West.

Det er første gang, at Kanye West kommenterer sin melding om, at han vil stille op til præsidentvalget.

Han oplyser i interviewet, at stiller op med partinavnet "The Birthday Party" (Fødselsdagspartiet, red.).

Kanye West afviser, at han forsøger at dele den sorte stemme i USA for at skade Trumps demokratiske modstander Joe Bidens mulighed for at vinde.

Det er "en form for racisme og hvidt overherredømme" at antyde, at sorte personer bør støtte Demokraterne, siger West.

Rapperen siger til Forbes, at han i februar var smittet med coronavirus. Og han vil være mistænkelig over for vacciner, som kan hindre smitte.

Han fremhæver påstande, som beviseligt er forkerte, om, at vacciner skader børns udvikling.

- Når de siger, at måden, hvorpå de vil fikse coronavirus, er med en vaccine, er jeg enormt varsom.

- De vil putte en chip ind i os alle. De vil gøre alle mulige ting, som gør, at vi ikke kan krydse portene til himlen, siger Kanye West.

Selv om der kun er fire måneder til valget, er det ifølge nyhedsbureauet Reuters fortsat muligt at stille op som uafhængig kandidat i flere delstater.

Donald Trump sagde tirsdag, at Kanye Wests præsidentkandidatur er "meget interessant".

Kanye West annoncerede sit kandidatur lørdag på det sociale medie Twitter.

- Vi må realisere USA's potentiale ved at stole på Gud, forene vores vision og bygge vores fremtid. Jeg stiller op som præsident, skrev den 43-årige musiker.

Kanye Wests opslag på Twitter har fået 1,2 millioner likes og er blevet delt over en halv million gange.

Præsidentvalget til november ventes at komme til at stå mellem Donald Trump og Demokraternes formodede kandidat, Joe Biden.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.