Gigantisk flydesystem er klar til at indsamle plastik igen

Storstilet oprydningsprojekt er tilbage i Stillehavet efter en omfattende reparation.

Artiklens øverste billede
En enorm flydebom er tilbage Stillehavet og klar til at opsamle en stor mængde plastik mellem Hawaii og San Francisco, der har samlet sig i en affaldsø på grund af roterende havstrømme i midten af oceanerne. Arkivfoto: The Ocean Cleanup/AP.

Efter fire måneders kampe med reparationer og forbedringer i Hawaii har virksomheden The Ocean Cleanup for anden gang søsat sit ambitiøse oprydningsprojekt.

Projektet består af et gigantisk flydessystem, som forsøger at fjerne enorme mængder af plastik i en af verdens fem største affaldsøer, kendt som ”Great Pacific Garbage Patch”, der ligger i Stillehavet mellem Hawaii og San Francisco.

Mellem jul og nytår opdagede mandskabet, at der i det 600 meter lange u-formede flydesystem, havde revet sig et 18 meter langt stykke løs.

Flydesystemet blev søsat for første gang i september, men et par måneder med hård blæst og voldsomme bølger, pressede det lange rørs konstruktion. Det betød, at røret ikke længere kunne indsamle havets plastik.

»Vi er klar over, at tilbagefald er uundgåelige, når vi bruger banebrydende ny teknologi i et højt tempo,« forklarede The Ocean Cleanups skaber, Boyan Slat, efter projektet ikke lykkedes i første omgang.

Boyan Slat er dog fortsat optimistisk:

»Forhåbentlig har naturen ikke alt for mange overraskelser gemt i ærmet denne gang. Lige meget hvad der sker, kommer vi til at lære en masse denne gang,« skriver han på sin Twitter-profil.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Flydesystemet har tilknyttet sensorer, kameraer og satellitantenner, som automatisk kommunikerer direkte til The Ocean Cleanups besætning. Besætningen indsamler informationerne og ved derfor hele tiden hvor flydesystemet befinder sig, samt hvor meget plastik, der er indsamlet.

The Ocean Cleanups mål er at opsamle 50 procent af affaldsøen i løbet af 5 år, og flyderøret er designet til at skulle indsamle de 1,8 billioner stykker plastik, som eksperter mener flyder rundt mellem San Francisco og Hawaii.

Hvis flydesystemet bliver en succes, vil Boyan Slat opføre 60 flydesystemer i alle verdenshavene.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen