USA's forfatningsdomstol indikerer støtte til Trumps indrejseforbud mod muslimer
Domstolens flertal af konservative dommere kan give præsidenten en sejr. Afgørelsen ventes i juni.
SAN FRANCISCO – Intet er afgjort, men det konservative flertal af dommere ved USA's forfatningsdomstol syntes onsdag at indikere, at præsident Donald Trump ikke bevægede sig ud over sine beføjelser, da han som en af sine første handlinger som præsident vedtog et kontroversiel indrejseforbud mod en række muslimsk dominerede lande.
Præsidenten har sagt, at forbuddet – i øjeblikket den tredje version siden den oprindelige beslutning – er nødvendigt for at beskytte USA mod terrorisme fra islamiske militante.
Det nuværende indrejseforbud blev senest justeret i september og stopper de fleste mennesker fra Iran, Libyen, Somalia, Syrien og Yemen fra at kunne komme lovligt til USA.
Kritikere – ledt af Hawaii – har fremført, at loven er motiveret af Trumps modvilje over for muslimer, hvilket er imod føderal indvandrerlov, ligesom det strider med forfatningens sætning om, at ingen religion kan favoriseres over en anden.
Trump sagde under valgkampen i 2016, at han »totalt« ville forbyde alle muslimer indrejse til USA. En del af diskussionen ved domstolen har derfor været, om udtalelser under kampagnen skulle tages bogstaveligt.
Den konservative dommer John Roberts satte imidlertid spørgsmål ved, om domstolen - hvis den stoppede en given præsident fra at indføre sådanne forbud - gjorde det umuligt for skiftende statsoverhoveder at handle i en krisesituation, hvis vedkommende ikke havde ret til at målrette en lovgivning imod et specifikt land.
Anthony Kennedy, hans konservative kollega, som i større sager tidligere ofte har bakket sine liberale kollegaer, fremhævede, at der ikke var tale om en permanent politik, eftersom der i forbuddet er indarbejdet et krav om løbende rapporter om sikkerhedssituationen, hvilket kan føre til at et land bliver taget af listen. F.eks. er Chad allerede taget af listen igen.
Neil Gorsuch, den konservative dommer, som Trump har udpeget, antydede, at udfordringen af loven aldrig burde have været accepteret af en domstol i Hawaii.
Trump-regeringens advokat, Noel Francisco, argumenterede også for, at domstolen ikke skal forholde sig til udtalelser fra under kampagnen, fordi Trump på det tidspunkt ikke var præsident.
Dette faldt dog ikke i god jord hos alle. F.eks. fik det Kennedy til at spørge Francisco om alt, Trump havde sagt under kampagnen, dermed var irrelevant.
En af de liberale dommere, Sonia Sotomayor, antydede, at forbuddet var unødvendigt, idet kongressen allerede havde taget skridt mod at håndtere den nationale sikkerhed ved at stramme op på baggrundsundersøgelserne, som laves på personer fra andre lande.
»Hvor har præsidenten fået beføjelse til at gøre mere end kongressen har besluttet?« spurgte hun.
Det udløste til gengæld kommentarer fra de konservative dommere Samuel Alito, Neil Gorsuch såvel som Roberts, der spurgte, hvordan præsidenten har overskredet sine beføjelser, når Kongressen har givet præsidenten brede beføjelser på netop dette område.
Domstolen ventes at komme med en endelig afgørelse i slutningen af juni.