*

USA

Medie: Trumps svigersøn gav Flynn ordre til at tale med russerne

Jared Kushner gav angiveligt rådgiver ordre til at tale med russere, selv om Obama stadig var præsident.

Jared Kushner, svigersøn og rådgiver for Donald Trump. Arkivfoto: Evan Vucci/AP

Det var Jared Kushner, den amerikanske præsidents svigersøn, der gav Donald Trumps daværende rådgiver Michael Flynn ordre til at kontakte russiske embedsmænd.

Det var lige omkring 22. december sidste år, siger to personer med angiveligt kendskab til sagen til NBC News.

Det skete i forbindelse med en resolution om Israel, der skulle stemmes om i FN's Sikkerhedsråd.

ABC News citerede lidt tidligere en person tæt på Flynn for at sige, at Flynn blev beordret af en "højtstående" person til at kontakte russerne for at få udsat afstemningen om Israel i Sikkerhedsrådet.

Flynn, der blev Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, da han blev indsat i januar, erklærede sig tidligere fredag skyldig i at have løjet for FBI.

Han fortalte ikke sandheden om, hvad han havde talt med den russiske ambassadør Sergej Kisljak om.

Alt dette skete, mens Barack Obama, stadig var USA's præsident og havde ansvar for USA's forhold til fremmede magter.

Flynn erklærede sig parat til at samarbejde med den særlige anklager, Robert Mueller, der efterforsker Ruslands rolle under valgkampen i USA sidste år, og om russernes samarbejde med Trumpkampagnen.

Topdemokraten Mark Warner fra Senatets efterretningsudvalg oplyser, at udvalgets medlemmer ønsker at afhøre Kushner endnu en gang, efter Flynn fredag erklærede sig skyldig over for en dommer.

Trumps advokat: Intet om Flynns tilståelse implicerer andre end ham selv

- Der er en række personer som Kushner og andre, som vi vil invitere igen.

Kushner, der allerede én gang er afhørt i Senatet om forbindelser til Rusland, er i dag en af Trumps allernærmeste rådgivere.

Han har blandt andet ansvar for forholdet til Kina og for at skabe fred i Mellemøsten.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her