Vidne til massakre på natklub: Jeg gik oven på folk

En af gæsterne på natklubben, der blev angrebet i Istanbul, beretter om panik og kaos under angrebet.

Artiklens øverste billede
Foto: AP

Flere hundrede nytårsgæster gik i panik og kaos brød løs, da en eller flere gerningsmænd natten til søndag åbnede ild mod tilfældige mennesker på natklubben Reina i Istanbul.

Det fortæller en af gæsterne, der slap ud fra festen med livet i behold - i modsætning til de mindst 35 andre, der blev dræbt i angrebet.

Sefa Boydas, en professionel fodboldspiller, der var på natklubben, fortæller til AFP, at adskillige mennesker besvimede, da de hørte skudsalverne.

Herefter måtte gæsterne træde oven på hinanden for at slippe væk fra stedet.

- Lige da vi skulle til at sætte os ned ved døren, var der pludselig meget støv og røg, og man kunne høre skuddene. Da vi hørte det, var der mange piger, der besvimede, siger han til AFP.

Han fortæller i øvrigt, at mange mennesker tilsyneladende blev mast i forsøget på at komme væk fra gerningsmanden.

- De siger, at mellem 35 og 40 mennesker er døde, men der er formentlig flere. Da jeg gik, vandrede folk ovenpå folk, siger Sefa Boydas.

Sefa Boydas spiller til dagligt fodbold for klubben Beylerbeygi SK.

Han forsøgte først at flygte fra stedet, mens han holdt sin kammerat i hånden. Da han så sin søster besvime, besvimede vennen også, siger Sefa Boydas ifølge AFP.

På grund af støjen fra de mange skrig fra panikslagne nytårsgæster på natklubben, kunne Sefa Boydas ikke høre, hvad gerningsmændene råbte.

- Selv om de råbte, var det umuligt at høre, fordi skrigene var 100 gange højre, siger Sefa Boydas.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.