Zainab al-Khawaji løsladt fra fængslet i Bahrain

Den dansk-bahrainske aktivist Zainab al-Khawaja er blevet løsladt før tid af regimet i Bahrain. USA har tidligere presset på for en løsladelse. 4.000 politiske fanger sidder stadig fængslet.

Artiklens øverste billede
Zainab al-Khawaja og hendes barn er nu blevet løsladt fra fænglset i Bahrain efter internationalt pres.

Et iturevet billede af den bahrainske konge og deltagelse i en demonstration er alt, der skulle til, for at dansk-bahrainske Zainab al-Khawaja, datter af den fængslede aktivist Abdulhadi al-Khawaja, i 2014 blev idømt 3 år og 1 måneders fængsel, som senere skal være nedsat til 1 år.

Da dommen faldt, blev hun ikke i første omgang anholdt og sendt til afsoning. Men så i marts i år blev hun pludselig tilbageholdt og anbragt i fængsel, mens det stod uklart, om det var som start på en afsoning, eller for andre forhold.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Her har hun så siddet siden med sin blot halvandet år gamle søn ved sin side, indtil der i dag skete en udvikling.

Pludselig meldte det statslige nyhedsbureau BNA nemlig ud, at en domstol havde valgt at beordre hendes løsladelse med begrundelse i den »humanitære situation« og af hensyn til barnet.

»Det er jo virkelig godt nyt, at hun er fri. Hun har været syg, og det er også gået ud over hendes søn. Så det har været ganske alvorligt, at hun ikke kunne passe ham ordentligt,« siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty International Danmark.

Amnesty har fulgt Zainab al-Khawajis sag tæt, men løsladelsen får ikke menneskerettighedsorganisationen til at juble over det bahrainske styres godhed.

»Hun burde selvfølgelig aldrig være blevet fængslet. Hun er en samvittighedsfange udelukkende fængslet for sin kritik af styret,« siger Trine Christensen.

Løsladelsen kommer dog ikke fuldstændig ud af det blå. Der har nemlig været massivt internationalt pres på Bahrains regering for at få Zainab al-Khawaji og hendes barn løsladt.

Blandt andet tog USAs udenrigsminister John Kerry angiveligt sagen op, da han var på statsbesøg i Bahrain i starten af april.

»Det forlyder, at han tog det op, og fik et løfte om at hun blev frigivet,« siger Trine Christensen.

Dengang forsikrede Bahrains udenrigsminister offentligt, at hun ville blive løsladt, men der skulle altså gå mange måneder,  før det løfte blev holdt.

Trine Christensen er dog overbevist om at presset fra USA og andre parter i sagen har hjulpet Zainab al-Khawajis løsladelse på vej.

»Det er en højt profileret sag, som flere store aktører har valgt at tage op, og det viser, hvad et pres kan bringe med sig. Det hjælper, når der bliver lagt et massivt pres,« siger hun.

Selve løsladelsen af Zainab al-Khawaja står dog stadig optegnet med stor mystik. Zainab al-Khawajas søster Maryam al-Khawaja har nemlig gjort det klart på Twitter, at familien ikke ved, om de måneder, hun har tilbragt i fængsel, tæller som afsoning på hendes dom, eller om løsladelsen betyder, at tiltalerene nu er frafaldet.

Det er også den besked, Maryam al-Khawaja har videregivet til Trine Christensen, som kortvarigt har været i kontakt med hende.

»Så vidt vi ved, står anklagerne stadig, så hun kan blive smidt tilbage i fængslet med det samme. Så der er skår i glæden. Det er vigtigt, at dommene frafaldes,« siger Trine Christensen.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Maryam al-Khawaji tweetede i forbindelse med søsterens løsladelse også om et behov for fokus på de ifølge hende 4.000 politiske fanger, som stadig sidder fængslet i landet. Og det fokus er ifølge Trine Christensen bydende nødvendigt.

»Løsladelsen sker i den kontekst, at der er meget store problemer med menneskerettighederne. I går fik oppositionslederen forlænget sin dom. Så det sker ikke i en sammenhæng, hvor man tænker, at der er et skift på vej,« siger hun.

Oppositionslederen, hun henviser til, er Sheikh Ali Salman, som mandag fik forlænget sin fængselsdom fra 4 til 9 år.

Abdulhadi al-Khawaja sidder fængslet på livstid i Bahrain. Der har flere gange været demonstrationer for at få ham løsladt.

Selvom al-Khawaji familien nu kan glæde sig over Zainab al-Khawajis løsladelse, så er det dog ikke alle i familien, der er frie. Zainabs far, Abdulhadi al-Khawaja sidder nemlig stadig fængslet, og i hans sag er der ingen udsigt til løsladelse.

Han sidder nemlig fængslet på livstid for sine protester mod styret i Bahrain. Her kæmper han med følgerne af tidligere tortur og længerevarende sultestrejker.

»Der er ikke noget nyt om ham. Men hans helbred er ikke godt. Og han er igen en person, der udelukkende er fængslet for sin deltagelse i fredelige demonstrationer,« siger Trine Christensen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.