Hemmelig domstol omstøder dødsstraf for bestialsk kvindedrab
Hovedmændene bag bestialsk lynchning af afghansk kvinde slipper for dødsstraf. En bliver frikendt.
Den afghanske kvinde Farkhunda Malikzada blev i slutningen af marts lynchet foran en moske i det centrale Kabul.
Mens flere af de tilstedeværende filmede med deres mobiltelefoner, blev hun tæsket, stenet, kastet ud fra et tag og kørt over af en bil, inden den ophidsede folkemængde satte ild til hende, brændte hende levende og til sidst smed hendes lig i en nærliggende flod.
Bagefter kunne man finde filmoptagelserne på sociale medier, hvor gerningsmændene pralede af at have medvirket til drabet.
Fire af gerningsmændene blev kort efter dømt til døden, mens otte andre fik 16 års fængsel for at have deltaget i lynchningen.
Nu har en afghansk appeldomstol imidlertid omstødt dødsdommene over de fire hovedgerningsmænd. En afgørelse som har skabt både røre og forargelse.
I stedet for dødsdommen har appeldomstolen nu besluttet, at tre af de fire mænd skal tilbringe 20 år i fængsel, mens den sidste af mændene kan nøjes med 10 år bag tremmer.
Appelsagen, der blev afviklet i hemmelighed og bag lukkede døre, frikendte yderligere en femte mand, der tidligere var blevet idømt 16 års fængsel for sin andel i lynchningen.
Denne femte mand er mullahen ved Shah-e-Do Shamshera moskeen i det centrale Kabul, som ifølge den afghanske tv-station Tolo News, ophidsede folkemængden mod den dræbte kvinde, ved at hævde, at hun havde brændt sider af muslimernes hellige bog, Koranen. En påstand der ikke siden er fundet bevis for.
Tværtimod har senere efterforskning vist, at det snarere var fordi Farkhunda Malikzada kritiserede at mullahen solgte amuletter, såkaldte Ta’wiz, der angiveligt kan beskytte bæreren mod ulykker og sort magi. En praksis der er stor uenighed om blandt muslimer.
Appeldomstolens afgørelse har skabt harme blandt menneskerettighedsorganisationer i Afghanistan og i Farkhunda Malikzadas familie.
”Det er ikke en domstol, det er et show. Medierne skulle have været der. Vi skulle have været der, og advokaterne skulle have været der,” udtaler Farkhundas bror Najibullah Malikzada til BBC Persian og fortsætter: ”Det er skuespil, og hele verden griner af det afghanske retssystem.”
Lynchningen af den 28-årige kvinde er blevet en milepæl i den afghanske kvindebevægelses kamp for kvinders ligestilling og retssikkerhed.
Således var det udelukkende kvinder, der bar kisten ved Farkhunda Malikzadas begravelse, og i dagene efter hendes død samlede en demonstration mod undertrykkelse af kvinder mere end 3.000 deltagere i Kabul. Begge dele er højst usædvanligt i det mandsdominerede Afghanistan.
”Farkhunda blev dræbt fordi hun var kvinde, og det afghanske retssystem har taget for let på forbrydelsen. I Afghanistan er det ikke kun Taliban, men hele systemet der undertrykker kvinder,” siger en fremtrædende kvinderettighedsaktivist Wazhma Frogh til BBC Persian.
Flere organisationer, der kæmper for kvinders rettigheder i Afghanistan, har benyttet opmærksomheden om drabet til at forlange forandringer i det afghanske samfund.
”Islam bliver brugt til at undertrykke mennesker og specielt til at holde kvinder væk fra magten, holde dem uden for indflydelse og til at lukke munden på dem. Islam har altid været brugt som magthavernes værktøj til at forhindre demokrati. Derfor er det nødvendigt, at Afghanistan bliver en sekulær stat,” siger Selay Ghaffar, der er direktør for hjælpeorganisationen Humanitarian Assistance for the Women and Children of Afghanistan (HAWCA) og talskvinde for det politiske parti Solidarity Party of Afghansistan, til BBC.
Det er dog ikke alle, der er utilfredse med at dødsdommene blev omstødt.
Den fremtrædende afghanske menneskerettighedsaktivist og modstander af dødsstraf Ramin Anwari hilser på den ene side appeldomstolens omstødelse af dødsstraffene velkommen, men han mener samtidigt, at de nye straffe er for lave.
”Tyve års fængsel svarer ikke til en dødsstraf. Det gør en livstidsdom,” siger han og kritiserer samtidig både den første retssag og den efterfølgende appelsag, som han mener, har været præget af mange uregelmæssigheder.
Den oprindelige retssag, blev afviklet under stor mediebevågenhed og samtidig med protestdemonstrationerne mod drabet på Farkhunda i Kabuls gader. Den varede kun to dage, og ingen af de tiltalte fik bistand af en forsvarsadvokat, men var iført håndjern henvist til at forsvare sig selv i retten.
”Hele den måde denne sag er blevet håndteret på, er ydmygende for det afghanske retssystem,” siger Ramin Anwari til den engelske avis, Guardian og kritiserer også, at appelsagen blev afholdt for lukkede døre.
Den kritik støttes af den amerikanske advokat Kimberley Motley, som repræsenterede Farkhunda Malikzadas familie ved den første retssag.
Hun kalder omstødelsen af dommen for ”skandaløs” og siger til Guardian: ” Den viser, at dommerne ikke er interesseret i at følge principperne for en retsstat i Afghanistan. Jeg synes, det er forfærdeligt, at sagen blev gennemført i hemmelighed, så Farkhundas familie ikke fik mulighed for at være til stede i retten. Det er meget skuffende, og det bliver interessant at læse domsudskriften"
Selvom den seneste afgørelse tilsyneladende er den sidste appelinstans efter Afghansk lov, tyder meget på, at sagen endnu ikke er slut, og at den meget vel kan blive bragt for en ny domstol.
Et kvindeligt parlamentsmedlem Fawzia Koofi , der også er vicepræsident for den afghanske nationalforsamling, udtaler til CNN, at hun mener, at strafnedsættelsen er uretfærdig, og at hun og andre parlamentsmedlemmer i den nærmeste fremtid vil mødes med dommere fra den afghanske højesteret for at få genoptaget sagen.
Samtidig planlægger Ramin Anwari og flere andre menneskerettighedsaktivister nye demonstrationer og protestaktioner i Kabuls gader.