Irak undersøger om lederen af Islamisk Stat er død

Det er stadig uklart, om Abu Bakr al-Baghdadi er blevet dræbt ved et luftangreb i nærheden af Mosul.

Artiklens øverste billede
Abu Bakr al-Baghdadi.

De irakiske myndigheder er søndag i færd med at undersøge, om lederen af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi er blandt de dræbte under et luftangreb nær Mosul sent fredag aften.

Den sky Baghdadis eventuelle død vil være en stor sejr for den amerikansk-ledede koalition, der bomber Islamisk Stats stillinger samtidig med, at den yder støtte til de irakiske styrker, der kæmper for at tilbageerobre store områder fra Islamisk Stat.

- Indtil nu har vi ingen præcise informationer tilgængelig, siger en unavngiven højtstående irakisk efterretningsofficer til nyhedsbureauet AFP.

- Oplysningerne stammer fra en uofficiel kilde og er ikke bekræftet endnu. Det arbejder vi på, siger efterretningskilden uden at sige, hvor detaljerede de første informationer er.

Sent lørdag aften oplyste den amerikanske hær, at den internationale koalition, der bekæmper Islamisk Stat fra luften havde angrebet ledere for de militante islamister nær Mosul i det nordlige Irak.

Heller ikke den amerikanske hær kan imidlertid bekræfte, at Abu Bakr al-Baghdadi skulle være dræbt ved luftangrebet.

- Vi kan ikke bekræfte, at leder Abu Bakr al-Baghdadi var blandt de tilstedeværende, siger talsmand for den amerikanske centralkommando, Patrick Ryder.

Koalitionsflyenes angreb sker samtidig med, at USA's præsident, Barack Obama, har meddelt, at han vil sende yderligere 1500 amerikanske soldater til Irak for at hjælpe den irakiske regering med at slå de militante islamister tilbage.

USA leder en koalition af lande, der for størstedelen kommer fra Europa og den arabiske verden. Danmark bidrager med syv F-16-fly til indsatsen i Irak. Andre dele af koalitionen bekæmper Islamisk Stat i Syrien.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.