Fortsæt til indhold
Mellemøsten

FAKTA: Kobani - en slagmark på grænsen til Tyrkiet

USA forsøger at hjælpe kurdiske styrker med at bekæmpe Islamisk Stat ved Kobani.

/ritzau/

USA har for første gang kastet våben, ammunition og medicinske forsyninger ned til syriske kurdere ved byen Kobani. Her kæmper kurderne for at fortrænge jihadister fra Islamisk Stat.

* Kobani er en overvejende kurdisk by i Syrien få kilometer fra grænsen til Tyrkiet. Byens arabiske navn er Ayn al-Arab.

* Det officielle antal indbyggere er ifølge den seneste folketælling 45.000. Men under krigen i Syrien har der været rapporter om, at flere hundredetusinde mennesker har befundet sig i byen.

* I starten af juli omringede og belejrede den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat Kobani.

* 180.000 mennesker fra Kobani og den omkringliggende kurdiske region er siden flygtet til Tyrkiet.

* Tilbage i byen er kurdiske oprørere, der forsøger at forhindre Islamisk Stat i at trænge ind.

* USA og muligvis andre lande, der deltager i en koalition mod Islamisk Stat, forsøger fra luften at bombe jihadisternes stillinger.