Islamisk Stat har dræbt nyt gidsel

Islamisk Stat har udsendt endnu en video, hvor et gidsel bliver halshugget.

Artiklens øverste billede
Islamisk Stat har udsendt endnu en video, hvor et gidsel bliver halshugget. Der er angiveligt tale om briten Alan Henning.

Islamisk Stat har udsendt endnu en video, hvor et gidsel bliver halshugget. Der er angiveligt tale om briten Alan Henning, skriver Reuters.

Dermed har den militante organisation videofilmet drabet på fem gidsler siden 19. august.

Senest var det en video af drabet på briten David Haines, der blev lagt på internettet 13. september. I den optagelse fik Storbritanniens premierminister, David Cameron, skylden for drabet.

Den maskerede mand truede afslutningsvis med at dræbe Alan Henning, hvilket nu tilsyneladende er sket.

Ifølge AP slutter videoen med, at en maskeret IS-soldat advarer den amerikanske præsident Barack Obama om, at det næste offer vil blive en amerikansk statsborger.

"Fordi du har startet en luftbombning af Syrien og fortsætter med at angribe vores folk, er det rigtigt, at vi angriber én af dine," siger den maskerede terrorist ifølge AP.

Det britiske udenrigsministerium udtaler ifølge Ritzau, at det arbejder på højtryk for at finde ud af, om videoen er ægte.

47-årige Alan Henning rejste til Syrien i december for at tage del i nødhjælpsindsatsen i landet. Her havde han blandt andet meldt sig frivilligt til at køre ambulance med medicinsk udstyr.

Alan Henning beskrives af AP som en almindelig britisk mand, der havde stor lyst til at hjælpe krigens ofre.

Det antages, at Alan Henning blev bortført i byen al-Dana i nærheden af Aleppo kort tid efter, at han var ankommet til Syrien.

Det frygtes, at der fortsat kan være omkring 40 vesterlandske gidsler i fangeskab hos IS.

Fakta - Tidligere IS-likvideringer:

Tidligere har Islamisk Stat udført fire likvideringer, der alle er udført efter samme skabelon:

* Videooptagelsen af den amerikanske journalist James Foleys henrettelse blev offentliggjort 19. august. Han blev taget til fange i det nordlige Syrien i november 2012.

På videoen sidder Foley på knæ klædt i en orange fangedragt og har en sortklædt mand stående ved sin side med en kniv i hånden. Manden beskylder USA's præsident, Barack Obama, for at være skyldig i halshugningen på grund af USA's bombeangreb på IS i Irak.

Samtidig truer han med at dræbe en anden amerikaner, Steven Sotloff.

* Steven Sotloff var ligeledes amerikansk journalist. Videooptagelsen af hans henrettelse blev offentliggjort 2. september. Proceduren i videoen er den samme som i optagelsen af James Foley. Sotloff blev bortført i Aleppo i Syrien sidste år. Videoen afsluttes med en dødstrussel mod briten David Haines.

* Videoen af David Haines' henrettelse blev lagt på internettet 13. september. Britiske Haines havde blot været i Syrien i tre dage, da han i 2013 blev kidnappet. I optagelsen får Storbritanniens premierminister, David Cameron, skylden for den formodede henrettelse.

Den maskerede mand truer afslutningsvis med at dræbe Alan Henning.

* Det fjerde offer var den 55-årige franskmand Herve Gourdel, som blev henrettet i Algeriet af gruppen Jund al-Khalifa, som er en militant, algerisk gruppe med tilknytning til IS.

I en tidligere video har han anmodet Frankrig om at indstille landets luftangreb på Islamisk Stat i Irak.

Gourdel var en ivrig vandrer og bjergbestiger, der ville finde en ny vej hen over Jurjura-bjergene, men inden han nåede så langt, blev han pågrebet af Jund Al-Khalifa. Videoen, hvor han bliver halshugget, blev offentliggjort 24. september.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.