Fortsæt til indhold
Mellemøsten

Irans ledere hoverer efter Trumps vælgerlussing, men vil det få ham til at afslutte krigen?

Iran-krigen har kostet Trump dyrt, og det tager Teheran æren for. Det kan gøre det endnu sværere for den amerikanske præsident at slutte krigen.

ISTANBUL

Irans ledere har ikke været i stand til at få armene ned efter det knusende nederlag til Donald Trump og hans republikanske parti ved det amerikanske midtvejsvalg.

Ikke bare fordi krigen mod Iran ifølge Trumps egen analyse var en af de primære årsager til lussingen, fordi den resulterede i højere leveomkostninger, herunder dyrere benzin.

Men også fordi styret i Iran ser det som resultatet af dets egen målrettede kampagne for at straffe Trump for at angribe Iran.