Fortsæt til indhold
Israel og Hamas i krig

Blev Netanyahu advaret om 7. oktober-angrebet? Tre år efter angrebet udløser læk spekulationer

Hamas-angrebet den 7. oktober 2023 ses som den største sikkerhedsfadæse i Israels historie. Men Netanyahu har blokeret for en national kulegravning, og det bidrager nu til spekulationerne.

ISTANBUL

Tre år efter at knap 1.200 mennesker blev slagtet i Hamas-angrebet den 7. oktober, er Israel stadig fanget i en tilsyneladende endeløs krig.

De overlevende gidsler er tilbage, men der er stadig kampe på et lavt blus i Gaza, og konflikten har bredt sig til Libanon, Iran og flere andre lande i regionen.

Internt i Israel er der dyb splittelse, og globalt har israelere aldrig været så upopulære, hvilket ses af voksende antisemitisme og jødehad.

Alt det vil være med til at præge stemningen, når treåret for det nationale traume onsdag markeres. Og her vil særligt én mand være i fokus. Særligt efter nye læk i flere medier.