Fortsæt til indhold
Mellemøsten

Mens Netanyahu taler om at have reddet Israel, hagler kritikken ned over ham

Benjamin Netanyahu befinder sig i en skruetvinge mellem den amerikanske præsident og sit eget bagland.

Knap var den selvrosende melding om en aftale med Iran blevet skrevet færdig af den amerikanske præsident, før masser af fordrevne libanesere valfartede tilbage mod deres forladte hjem.

Et centralt punkt – tvunget ind på Irans initiativ – i aftalen er nemlig afslutningen på militære operationer i Libanon »øjeblikkeligt og permanent,« som det lød fra Irans Øverste Nationale Sikkerhedsråd.

Et punkt, der er særligt besværligt for den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.

For mens premierministeren forsøger sig med en diplomatisk linedans, der både roser USA’s og Israels indsats og samtidig står fast på ikke at trække sig ud af Libanon, overdøves han efterhånden af baglandets sønderlemmende kritik.