Oprørene bevæger sig hastigt mod syd, men hvornår siger al-Assads støtter »hertil og ikke længere?«
I Syrien bevæger oprørsstyrkerne med den islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Sham i spidsen sig hastigt mod syd. Spørgsmålet er, hvor den røde linje går.
Først Aleppo, så Hama. På få dage er to storbyer i Syrien kommet på oprørernes hænder.
Oprørsstyrkerne med den islamistiske gruppe Hayat Tahrir al-Sham (HTS) i spidsen bevæger sig mod syd.
Dét i et hastigt tempo, der understreger, at den syriske hær er »en tom skal,« forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) Helle Malmvig.
Hvor langt mod syd kan de komme?