Israel har taget et nyt træk i krigen – det er der en særlig grund til, mener ekspert
Nu går krigen mellem Israel og Hamas ind i en ny fase, og det bliver kun mere voldsomt herfra, mener sikkerhedsanalytiker.
Fredag aften og natten til lørdag blev der meldt om intense israelske luftangreb mod mål i den nordlige del af Gazastriben, som nu er uden internet og telefonnetværk. Samtidig rykkede israelske kampvogne og pansrede køretøjer ind i Gaza, hvor der lørdag eftermiddag fortsat er kampe.
Ifølge den israelske forsvarsminister, Yoav Gallant, har det israelske militær »skiftet fase i krigen«, og det vil fortsætte med at operere, »indtil andet bliver meldt ud«.
En ny fase af krigen er begyndt, og der er mere i vente.