Iransk journalist blev anholdt for at rapportere om Mahsa Amini
En 22-årig kvindes død har udløst nogle af de værste protester i årevis i Iran. Mange journalister har betalt en høj pris for at dække det
ISTANBUL
En iransk journalist, der med sin dækning af Mahsa Aminis død har været med til at udløse de mest voldsomme protester i landet siden 2019, er selv blevet arresteret og placeret i en isolationscelle.
Niloufar Hamedi blev tilsyneladende tilbageholdt for at afsløre, at den 22-årige iransk-kurdiske Mahsa Amini var blevet indlagt og lå i koma, efter at hun var blevet anholdt af det såkaldte moralpoliti, som sikrer håndhævelsen af præstestyrets strenge påklædningsregler.